Patrik Kittel og Scandic efter den danske varmblodshingst Solos Carex er på det svenske OL-hold der også tæller Minna Telde, Rose Mathisen og Tinne Vilhelmson-Silfvén. (Foto: Ridehesten)
Den svenske OL-trup i dressur er nu klar. Tinne Vilhelmson-Silfvén/Don Auriello, Minna Telde/Santana, Patrik Kittel/Scandic kommer til at udgøre holdet i London med Rose Mathiesen/Bocelli som reserve.
I military er Niklas Lindbäck med Mister Pooh, Sara Algotsson-Ostholt med Wega, Linda Algotsson med La Fair och Malin Petersen med Sofarsogood klar til London. Hvilken rytter, der bliver femterytter på holdet afgøres efter stævnet i Aachen.
OL i London indledes med militarykonkurrencerne den 28. juli og afsluttes af den individuelle dressurfinale den 9. august. 200 ryttere fra 41 nationer ventes til Greenwich Park i det østlige London, hvor samtlige ridesportsdiscipliner under OL afvikles.
Læs meget mere om optakten til OL i London i magasinet Ridehestens julinummer der er på gaden om få dage
Del denne nyhed: