350.000 kr. for dyreste auktionsføl

27-08-2016 22:37
Avl

Der blev i aften på Dansk Varmblods Elitefølauktion omsat for små fire millioner kroner med en toppris på 350.000 kr. og en gennemsnitspris på 80.000 kr. Den store opvisningshal var tæt pakket af gæster

Årets helt store avlerfest og Elitefølauktion er usædvanligt godt besøgt i aften og havde 200 flere gæster til spisning end sidste år. Lige nu fester de hundredvis af auktionsgæster, mens vi kigger nærmere på resultatet af auktionen.

Copyright Ridehesten.com
Det er i år en særdeles velbesøgt avlerfest og eligefølauktion med masser af stemning.

83% af føllene blev reelt solgt, og de indbragte tilsammen 3,920.000 kr. og en gennemsnitspris på 80.000 kr. Med et hammerslag på intet mindre end 350.000 kr. gik hoppeføllet Lissau's Ginger e. Franklin/ Sandro Hit fra Majbritt Lissau til den succesfulde norske dressurrytter Alexandra G. Andresen..

Copyright Ridehesten.com
Lisssau's Ginger.

Næstdyreste føl blev igen et hoppeføl og tilmed et føl af en hel særlig og stærk præstationsstamme fra Stutteri Bøgegården. Det drejer sig om Straight Horse Zarina e. Blue Hors Zalabaster/ Blue Hors Don Schufro fra Straight Horses ApS. Dette føl er trukket direkte på den tredobbelte verdensmester Sezuans mor. Dyreste springføl blev hingsteføllet Constantin VH e. Connor/ Clinton I fra René Heyde, der gik for et hammerslag på 110.000 kr. til Niels Osterland.

Copyright Ridehesten.com
Auktionarius Casper Cassøe.

Se kollektionen HER. Se resultatet af auktionen HER.

Copyright Ridehesten.com
Den nye og glade ejer af Lissau's Ginger, Alexandra G. Andresen.
Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen