Det skal du gøre, hvis du møder en ulv

16-06-2018 06:39, af Camilla Tiefensee Schrøder

Som rytter har du større sandsynlighed for at møde ulven, end hvis du går til fods – men frygt ikke, lyder det fra ulveentusiasten Thomas Boesdal, der holdt foredrag om ulve på Roskilde Dyrskue sidste weekend

Copyright Ridehesten.com

 – Hvis du møder en ulv som rytter, så husk at tage et billede!
Sådan siger ulveobservatøren Thomas Boesdal, da Ridehesten.com spørger ham, hvad han anbefaler ryttere at gøre, hvis de møder en ulv på en ridetur. Sidste weekend holdt han foredrag om ulve på Roskilde Dyrskue, og han hører til blandt dem, der kan kalde sig ulveentusiaster og er fascineret over at have fået det store rovdyr til landet.
 – Vi får mange meldinger fra ryttere, der ser ulve. Ulve er normalt sky over for mennesker, men når man sidder på ryggen af et stort dyr, så lægger den ikke mærke til dig på samme måde. Så du har faktisk som rytter større sandsynlighed for at møde ulven, siger entusiasten, som selv betragter dette møde som en positiv og spændende ting, og er vild med at se billeder af ulve fotograferet fra sadlen med to hesteører i midten. Han tilføjer dog, at han har respekt for den frygt, nogle føler i forhold til ulven.

Copyright Ridehesten.com
Flygt ikke, hvis du møder ulven, hverken hvis du er til hest eller til fods. Foto: Ridehesten.com/arkiv

Kend din og hestens frygt
Og frygt skal også tages alvorligt, når der trods alt er tale om et vildt rovdyr.
– Hvis du ved, at din hest er bange for hunde, så kan den reagere voldsomt ved mødet med en ulv, siger han og understreger, at det ikke er hensigtsmæssigt at tage flugten, hvis man skulle møde en ulv.
– Hvis du vender om og galoperer væk, så kan den måske tro, det er kronvildt eller et andet byttedyr, forklarer Thomas Boesdal.
Natur- og miljøstyrelsen har oplistet en række generelle anbefalinger for, hvad man skal gøre, hvis man møder en ulv (til fods), og her står der også, at man skal undgå at tage flugten. Der står desuden, at risikoen for ulveangreb på mennesker er uhyre lille.
Men hvis man alligevel er rædselsslagen for at støde ind i rovdyret, så er der én ting, man kan gøre for at mindske sandsynligheden:
– Undgå at ride i områder, hvor der er mange krondyr, anbefaler Thomas Boesdal.

Hesten er farlig for ulven
Ulven jager primært kronvildt, og den vil normalt ikke gå til angreb på så stort et dyr som en hest, siger Thomas Boesdal.
– Ulven er bange for en hest, fordi den kan sparke den 20 meter væk, hvis den vil. Kun mangel på føde kan presse en ulv til at tage den chance det er, at angribe en hest, siger han. Og ulvene i Danmark har nok at spise.
Nyfødte føl er dog en anden sag. De kan være mere udsatte og kan kræve ekstra beskyttelse af f.eks. et ulvesikret hegn, siger han. Læs også Miljøstyrelsens anbefalinger til beskyttelse af husdyr.

Copyright Ridehesten.com
Thomas Boesdal holdt sidste weekend foredrag om ulve på Roskilde Dyrskue, hvor der også var paneldebat om emnet. Foto: Ridehesten.com/Camilla T. Schrøder

En ophedet debat
Ulvens tilstedeværelse i Danmark er et brandvarmt emne, og der blev diskuteret flittigt i paneldebatten på Roskilde Dyrskue sidste weekend.
– Man siger, at ulven er derude, hvor der tyndt befolket, men der bor faktisk mennesker derude, som elsker at være i naturen, men som nu er nervøse for at gå med hunden eller sende deres børn på cyklen på vej til skole, lød det fra Henrik Sundgaard, der repræsenterede foreningen Ulvefrit Danmark.
En helt anden tilgang havde Alternativets miljøordfører:
– Det er fantastisk at få de store, vilde rovdyr ind i Danmark, som har manglet i mange år, sagde Christian Poll. De ulvevenlige udtalelser fik en mand blandt publikum til at rejse sig og hovedrystende udvandre fra salen.
Debatten om ulve er generelt blevet meget polariseret, mener Thomas Boesdal, og det ærgrer han sig over.
– Vi tvinger polerne frem ved at starte med at spørge: Er du for eller imod, og så ender vi bare med at stå og råbe ad hinanden. I stedet bør vi tage en samtale om, hvad det er, vi er bange for.

 

Læs også

En broget frieser i det fine selskab

14-06-2018 10:06, af Camilla Tiefensee Schrøder
Avl|

Barokpintoen, som er en krydsning mellem en frieser og en pinto, var i år for første gang repræsenteret som race på Roskilde Dyrskue. Mød de to eksemplarer, Houdini og Harlekin

Over 85.000 besøgte Roskilde Dyrskue

11-06-2018 17:44, af Camilla Tiefensee Schrøder

Igen i år var der høj sol over dyrskuepladsen i Roskilde til landets største dyrskue, og især om lørdagen lagde rigtig mange mennesker vejen forbi det festlige arrangement

Hestene sjippede og töltede i Roskilde

10-06-2018 23:24, af Camilla Tiefensee Schrøder

Arabere med sjippetov, fodbold-frederiksborgere, en hestevogn med fadølsanlæg, islænderkvadrille og "my little ponies" i alle regnbuens farver. Der var noget for enhver smag ved Det Store Hesteshow, der som sædvanligt var det helt store, festlige publikumsmagnet på Roskilde Dyrskue

Webredaktør

Har du en nyhed eller en god historie?

Camilla Tiefensee Schrøder

Webredaktør og nyhedsvagt

Camilla Tiefensee Schrøder
27 14 19 10
cts@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Vicky vandt Falsterbo Hunting - igen!

11-07-2018 17:41, af Britt Carlsen

Sværhedsgraden er øget i terrænspringningen Falsterbo Hunting, men det var intet problem for sidste års vinder Vicky Mathiesen, som kunne rejse hjem med 40.000 skr. 

To potentielle verdensheste i finalen

12-07-2018 15:30, af Britt Carlsen

Det blev kuldegysende spændende og en helt særlig oplevelse at følge afgørelsen i finalen for 5-års dressurheste ved Falsterbo Horse Show, hvor Selina og Delorean blev slået med mindst mulig margin

Hatteland buet af banen

16-07-2018 09:15, af Britt Carlsen

Den norske rytter Cecilie Hatteland blev buet gennem det meste af banen i Nations Cup i Falsterbo, og da speakeren efter hendes ridt bad hende komme til dommeren, brød jublen løs over stadion

Lars Mars: Simple øvelser kan optimere din ridning

13-07-2018 15:21, af Lars Mars Johansen

Det behøver hverken tage lang tid eller være kedeligt at komme i bedre fysisk form som rytter, mener sportscoach Lars Mars. Han kommer i denne artikel med en række konkrete øvelser, som han fornyligt underviste de unge militaryryttere i til samling på Søborggård Rideklub

FEI vil forbyde løse hunde ved stævner

16-07-2018 10:53, af Camilla Tiefensee Schrøder

Fra næste år kan det få konsekvenser i form af bøde og i sidste ende bortvisning, hvis man ikke har styr på sin hund ved internationale stævner

Fornøjelig følaften nord for Limfjorden

15-07-2018 11:29, af Thomas Bach Jensen
Avl|

Dansk Varmblods region 7 stod i går lørdag for et arrangement, hvor flere af regionens avlere fremviste føl og plage for alle interesserede. Det resulterede i en hyggelig og lærerig eftermiddag, der sluttede med 60 hesteinteresserede til spisning

Cabachon vandt hingsteprisen

16-07-2018 11:30, af Britt Carlsen

I forbindelse med championaterne i springning og dressur ved Falsterbo Horse Show udpeges også den mest succesfulde faderhingst, som modtager en pris fra Folksam - Johnson vandt i dressur og Cabachon i springning

De unge danskere godt fra start i Fontainebleau

11-07-2018 09:18, af Thomas Bach Jensen

Ved europamesterskaberne for children-, junior- og ungryttere i dressur og springning i franske Fontainebleau er de danske dressurryttere kommet godt fra start 

Danskerne holdt hele vejen til EM-bronze

13-07-2018 19:55, af Thomas Bach Jensen

De danske ungryttere holdt skarpt fast i bronzekursen ved EM i springning i Fontainebleau og kunne her til aften ride æresrunde med bronzemedaljen om halsen

Dobbelt dansk i toppen

12-07-2018 13:07, af Britt Carlsen

Kvalifikationen for 7-års dressurheste udviklede sig til en dansk gyser på flere niveauer. Det blev dobbelt dansk sejr, og så var en dansk ryttere lige ved at nå ind i finalen