LIVE: Dansk Varmblods Elitefølauktion

21:54 Borbjergs Fairy Beautiful fik hammerslag på 50.000 EUR til Helgstrand Dressage

20:11 Hoppeføllet Egegårdens Miss Daisy solgt for 40.000 EUR til Blue Hors

Emilie Kærsgaard er danmarksmester

11-08-2019 21:53, af Camilla Tiefensee Schrøder

Den nykårede danmarksmester i military for junior- og ungryttere Emilie Kærsgaard var tæt på at lade hesten Harløsegårds Rosana blive hjemme, men så tog hun den med til stævnet i Haslev alligevel – og vandt guld!

Emilie Kærsgaard fik i dag sikret sig guldmedaljen ved Agria DRF-mesterskabet i military for junior- og ungryttere, hvor hun har ligget nummer et gennem hele stævnet. Hun og den 10-årige hoppe efter Rubin-Royal/Temple Wind XX (opdr. Per og Birgitte Antoft) lagde ud med 30.6 strafpoint på dressurbanen, og den flotte score holdt hun fast i med fejlfri ridt i både terræn- og ridebanespringningen. Hermed blev hun en sikker vinder af dette års mesterskab, som blev afviklet i CNC2*-S.

Stærkt tilbage efter skade
Det er kun halvanden måned siden, at Emilie genoptog springtræningen med Harløsegårds Rosana, efter at hoppen fik en kodeledsforvridning tilbage i marts. Derfor havde hun ikke særligt høje forventninger til stævnet.
– Jeg tænkte, jeg måske havde en medaljechance, men det var ikke noget, jeg gik efter, fortæller den 19-årige rytter.
– Jeg kunne ikke tillade mig at have så høje ambitioner, når det er første stævne efter skaden. Og så har hun også været lidt speciel i terrænet på det sidste. Hun gik med et nyt fortøj, der havde en strop mellem forbenene, og det hun var temmelig utilfreds med. Så jeg var faktisk tæt på ikke at tage hende med til stævnet. Men så tænkte jeg, at nu havde jeg meldt hende til, og så kunne jeg i det mindste ride dressuren, fortæller Emilie. Hun gik tilbage til det gamle fortøj, som faldt i bedre jord hos hoppen, og det endte med at gå over al forventning efter dressuren.

– Vi startede ud med en ok dressur, som ikke var helt tilfredsstillende i forhold til vores normale standard, men ok i forhold til vores niveau nu træningsmæssigt efter skaden. Og så var hun bare meganice i terrænet. Jeg kunne mærke allerede på opvarmningen, at hun var frisk og glad og syntes, det var sjovt at komme ud igen. Det var sådan en god følelse. Og så sluttede vi på springbanen med en god, flydende tur, fortæller guldvinderen. Det er hendes andet youngrider-år og første gang, hun vinder et DRF-mesterskab.

Sølv til sidste års ponyvinder
Sølvet gik til sidste års vinder DM i military for ponyer, Astrid Vibe Skovgaard, som klarer sig rigtig godt i sin første juniorsæson med Thanehøjs Prada-Noir e. Florist/Rubinstar (opdr. Maria-Louise Thane Kallehave). Med fejlfri ture både i terrænet og på springbanen sluttede hun på de 33.3 strafpoint, som hun lagde ud med efter dressuren.
Bronzemedaljen gik til Alberthe FohlmannIshøj og Kundalini Rising XX e. Sunshine Street XX/Eurobus XX (opdr. Sue Perry), som var fejlfri på terrænbanen og fik fire fejl på springbanen og dermed sluttede på 45.1 strafpoint.

Se resultatlisten

Copyright Ridehesten.com
Astrid Vibe Skovgaard og Thanehøjst Prada-Noir vandt sølv. Foto: Kee Frandsen

Conny Madvig vandt Nathalie Horse Care Cup
Udover flere landsstævneklasser for både ponyer og heste blev der også afviklet Nathalie Horse Care Cup ved stævnet hos Haslev Køre- og Rideforening.

Vinderen af denne runde blev Conny Madvig på Pittegårdens Largentinus e. Solos Landtinus/Resident (opdr. Anne Buch og Hans J. Eriksen), som sluttede på 28.4 strafpoint i klassen, som blev afviklet i CNC90 på distriktsniveau. Andenpladsen, med 33.9 strafpoint, gik til Gitte Skytte på Mosegårdens Dukat e. Union Jack/Peron Hjortelund (opdr. Helle og Per Thomsen), mens nummer tre blev Caroline Olsen, der fik 34.5 strafpoint med Gredstedgaards Candi. (se resultatlisten)

Det bliver også Haslev Køre- og Rideforening, der kommer til at stå for finalen i turneringen, som finder sted den 6. oktober.

Vellykket to-dagesstævne
Det er første gang i mange år, at Haslev Køre- og Rideforening arrangerer et to-dages militarystævne, fortæller klubbens formand, Lea Weisdorf. For fem år siden var klubben vært for NM, som varede tre dage, men ellers er det første gang siden dengang, at et stævne strækker sig over mere end én dag.
– Det er gået rigtig fint. Der var ingen uheld, vi har haft godt vejr, og rytterne har været glade, fortæller Lea Weisdorf, som også roser de mange frivillige for deres uundværlige hjælp ved det succesfulde stævne.
– Det er dejligt med deres støtte, de gør et kæmpe stykke arbejde.
Det hele har dog ikke været hårdt arbejde - der var også tid til hyggelig fællesspisning lørdag aften, hvor 80 mennesker deltog.

Læs også

De danske militaryryttere klar til NM

10-09-2015 11:47, af Thomas Bach Jensen

Der er lagt op til en spændende weekend, når Haslev Køre- og Rideforening (HKR) er vært for Nordisk Baltisk Mesterskab (NM) for seniorer, junior/ungryttere og ponyer powered by Subaru den. 17. – 20. september 2015

Vellykket landsstævne i Haslev

04-06-2013 09:41, af Thomas Bach Jensen

I søndags var Haslev Køre- og Rideforening vært ved et landsstævne i military, der tiltrak mange af landets bedste samt svenske ryttere

DRF-mesterskab i military for ponyer

06-06-2014 15:09, af Nina Marie Villadsen

På mandag - 2. pinsedag - slår Haslev Køre- og Rideforening dørene op til DRF-mesterskab i military for ponyer 

Klar til landsstævne i military

13-08-2011 13:31, af Thomas Bach Jensen
Haslev Køre- og Rideforening er klar til landsstævne i military. Der meldes fuldt hus og nye baner til det første landsstævne i klubbens historie

Danmark godt fra start ved NM i military

19-09-2015 16:10, af Niels Clemmensen

I denne weekend er Haslev Køre- og Rideforening vært for Nordisk Baltisk Mesterskab i millitary for seniorer, junior/ungryttere og ponyer. Mesterskabet varer tre dage og de danske ryttere var særdeles godt ridende i dressuren. Danmark tog således føringen for hold både for seniorer og for ponyer.

Militarysæsonen starter i Haslev

26-04-2013 15:10, af Signe Wiese

Haslev Køre- og Rideforening afholder den 28 april årets første militarystævne. 152 ekvipager er meldt til start, og der er stadig flere på venteliste. I startfeltet er både ryttere fra Bornholm og Sverige

Guldregn over Danmark

21-09-2015 13:57, af Thomas Bach Jensen

To guldmedaljer for hold og en individuel guldmedalje blev det til ved Nordisk Baltisk Mesterskab (NM)i military powered by Subaru for de danske senior-, junior-/ung- og ponyryttere 

Webredaktør

Har du en nyhed eller en god historie?

Cecilia Lindahl

Webredaktør og nyhedsvagt

Cecilia Lindahl
26 87 57 90
cli@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Dujardin: Jeg er tydeligvis helt ødelagt!

21-08-2019 09:05, af Britt Carlsen

Charlotte Dujardin, England blev elimineret for blod på hestens flanke efter et score på 81,91%, som kunne have givet  England holdsølv ved EM i Rotterdam. Det er en af de vanskeligste dage i min karriere, fortæller hun

OL kvalifikationen er i hus - medaljen tabt i regn?

20-08-2019 12:03, af Britt Carlsen

Cathrine Dufour red under de værst tænkelige betingelser i silende regn, og det skabte noget uopmærksomhed hos Atterupgaards Cassidy, to store fejl, og resten af programmet til absolut topklasse (video)

Daniel ind på 2. pladsen!

20-08-2019 08:55, af Britt Carlsen

Daniel Bachmann Andersen og 15-årige Blue Hors Zack gjorde det de har vist sig at være bedst til: et elegant, kraftfuldt program til 79,348%, men undervejs så det lidt bekymrende ud 

Rytter og hest tvunget omkuld af bil

21-08-2019 14:24, af Annika Knudsen Lorentsen

I mandags var Julie Gissel desværre udsat for en ubehagelig oplevelse i trafikken, hvor hendes hest kom til skade. Hvad gør man egentligt hvis uheldet er ude? Og hvad gør man for at undgå det sker?

Auktion: Vellykket salg af Lene Ibsens heste

19-08-2019 14:58, af Annika Knudsen Lorentsen

I går aftes faldt hammerslaget på en række lovende ungheste, føl og avlshopper fra Lene Ibsens stutteri. Finn Campen fra Campen Auktioner fortæller til Ridehesten, at han er godt tilfreds med auktionens forløb

OL kvalifikationen er hjemme - holdmedaljen forsvandt

20-08-2019 16:37, af Britt Carlsen

Det har været den rene rutsjebane af følelser for rytterne i holdkonkurrencen i dressur i dag. Medaljerne blev ændret, da Charlotte Dujardin blev diskvalificeret for blod på hesten, og Danmark vandt OL-kval men mistede holdmedaljen

Bronze til Cathrine (video)

22-08-2019 22:50, af Britt Carlsen

Det blev en helt magisk og forunderlig aften ved EM i Rotterdam, hvor vi blev vidne til dressur på højeste niveau. Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy vandt bronze efter de to tyske ryttere Isabell Werth og Dorothee Schneider

Maria A. Andersen til Helgstrand Dressage

20-08-2019 11:49, af Thomas Bach Jensen

Berider Søren Vallentin har valgt at fratræde sin stilling hos Helgstrand Dressage, som nu har ansat Maria Anita Andersen i jobbet som daglig leder og berider på Helgstrand Academy

Aflivning af hest skabte stor debat ved grænsen

22-08-2019 14:34, af Camilla Tiefensee Schrøder

I Tyskland er det ulovligt at aflive en rask hest – men det må man gerne i Danmark. En sønderjysk hesteejer stak fingrene i en hvepserede, da hun besluttede at aflive sin hest mod sin tyske partsrytters vilje

Danmark i holdfinalen i springning (video)

22-08-2019 14:50, af Britt Carlsen

Springrytterne red sig i dag ind i holdfinalen ved EM i Rotterdam. Et resultat, som blev grundlagt af to ridt til blot 5 fejl af EM debutanterne Søren Møller Rohde og Kim Kristensen. Det var ellers en dag, hvor flere topryttere fejlede og stillingen i mesterskabet ændrede sig