Levedygtige tvillingeføl hos landsholdsrytter

07-06-2020 06:42, af Thomas Bach Jensen
Avl|

”Der kommer en mere”, lød det kl. 5.45 lørdag morgen hos Susanne Jensby Sunesen og Helmers Sunesen på Stutteri Thy, da deres hoppe Thy’s Lady Leight var i gang med fole ikke blot ét men to føl efter UVM-vinderen Jovian.

Copyright Ridehesten.com
Foto: Privat.

Den 12-årige hoppe Thy’s Lady Leight e. Ladoga/ Leandro (opdr. Stutteri Thy v/ Helmer Sunesen) ventede i år føl efter Jovian, og det var et føl, som Susanne og Helmer har været meget spændte på. Dels er Jovian en imponerende hingst, og hoppen Thy’s Lady Leight er med sine 175 cm i stg. også en betydelig hoppe, ligesom hun er helsøster til den succesfulde dressurhest Leight.

På grund af forældrenes størrelse virkede det ikke mærkeligt, at hoppen var ekstra stor i år, men for to uger siden begyndte hun at gå lidt fra foderet og begyndte at tabe sig lidt, så hun blev lukket på græs med de andre hopper og kom bare ind om natten. Hun havde også fået ødemer under bugen, men de forsvandt lidt da hun gik mere på fold.

Thy’s Lady Leight er en meget rar hoppe, og Susanne og Helmers datter, Sara på 10 år, har elsket at hente hende ind fra folden hver aften. De sidste tre nætter før folingen, har hoppen haft mælkeløb og besøg i boksen hver anden time. Det blev for varmt til folingsalarmen, der gik i tide og utide pga. varmen, så derfor blev det til skiftende vagt.

Copyright Ridehesten.com
Foto: Privat.

Natten til lørdag skete der endelig noget. Da Susanne havde vagten, lagde hoppen sig ned kl. 04.45, og Susanne kaldte på sin mand og deres staldpige/rytter Emilia.

Alt gik planmæssigt med Lady Leight, der gik lidt rundt, lagde sig og rejste sig på skift for til sidste at finde sig til rette og begynde uddrivelsen. Helmer hjælper til, og han syntes, at det først føltes lidt mærkeligt, men så kom der to forben og en mule, og føllet kom let til verden. Han og Susanne kunne hurtigt konstatere, at det nok ikke er det største føl, de har fået.

– Ja, der kan godt være en mere af den størrelse derinde, nåede Helmer at sige, inden der på ny viste sig en ”hvid pose”. Han fik hurtigt hul på fosterhinden og hjalp føllet til ud. Det var meget svagt i starten, men blev gnubbet godt og fik lidt koldt vand på sig for at blive kvik.

Føllet viste sig at være væsentlig mindre end det første føl, men det er sundt og raskt, og hoppen var straks glad for begge føl og havde det godt efter folingen. De har malket hoppen til det mindste føl, så det har fået noget råmælk at komme i gang på.

Copyright Ridehesten.com
Foto: Privat.

– Det første føl har rimelig nemt ved at die hoppen og klarer nu her efter et døgn det hele selv. Men det andet føl er mindre og mere svag, så Emilia og Line har malket lidt mere mælk ud og givet det, så det kan samle kræfter til at komme op og stå. Så hjælper Helmer og Emilia det lille føl op til hoppen og hjælper det på yveret, så det bruger så få kræfter på det som muligt. Det hjælper vi med hver halve time, indtil det bliver helt sikker til det, forklarer Susanne og forsikrer, at det allerede går meget bedre.

– Vi er yderst taknemlige for den hjælp, som vores staldpige/rytter Emilia Skydt Serup og vores pensionær og dyrlæge Line Holmegaard Larsen yder. De var begge parate til at gøre hvad som helst for, at vi kunne redde begge føl, fortæller Susanne.

– Begge føl og hoppen har det godt, og vi render selvfølgelig hele tiden hos dem her de første dage for at følge udviklingen og sikre, at alt er godt. Her de næste uger er vi i tæt dialog med foderkonsulenterne fra Dangro, hvor vi køber foder, da det er yderst vigtigt, at hoppen producerer mælk nok til begge føl, men at vi også har følfoder parat, når føllene er parate til at spise fra krybben, fortæller Susanne og tilføjer, at de nu venter i spænding på, at Lady Leights nabohoppe skal nedkomme med sit føl efter Revolution.

Copyright Ridehesten.com
Foto: Privat.

Læs også

Tvillingeføl på Kirsebærgården

20-06-2020 19:20, af Thomas Bach Jensen
Avl|

På det sjællandske stutteri Kirsebærgården, hvor der avles oldenborg- såvel som DV-heste, fik opdrætter Tine Lautrup sig nogen af en overraskelse i morges, hvor hoppen Mary Monroe nedkom med tvillingehoppeføl

Tvillinge-opdatering: Little J klarede den ikke

09-06-2020 07:25, af Thomas Bach Jensen
Avl|

Desværre gik det ikke, som avlerne havde håbet. Deres hoppe Thy's Lady Leight fik tvillingeføl i lørdags, og begge føl har klaret sig godt, selv om det mindst skulle have hjælp til at drikke, men mandag eftermiddag fik hun feber og døde

Tvillinge-opdatering: Følmælk i stereo (video)

08-06-2020 10:54, af Thomas Bach Jensen
Avl|

Tvillingehoppeføllene fra Thy trives, og af og til er der trængsel i mælkebaren, fortæller opdrætterparret, der hver time hjælper det mindste af føllene med at komme til patten 

En avlers lille mirakel: To raske tvillingeføl

11-09-2018 12:07, af Camilla Tiefensee Schrøder
Avl|

Hesteavler Iben Dolriis fik sig noget af en overraskelse, da hun i sommer fik to føl i stedet for et. Tvillingefødsler ender sjældent lykkeligt, men i dette tilfælde blev det til to helt raske og rørige føl. Mød de to krudtugler her

Der var et - der var to!

28-05-2013 13:06, af Thomas Bach Jensen
Avl|

DV-avler Jens Aage Nielsen, Stutteri Khan i Støvring, har oplevet det helt usædvanlige at få to velfungerende tvillingeføl

Double-up hos Kilen Varmblod

14-04-2015 09:09, af Thomas Bach Jensen
Avl|

På stutteriet Kilen Varmblod er man blevet velsignet med hele to velskabte føl fra samme hoppe. Det er mormoren til Blue Hors Dreamline, der har fået tvillingeføl

Dobbelt op med tvillingeføl

06-07-2012 07:46, af Maja Golles
Hver følsæson får Ridehesten kendskab til folinger med tvillingeføl, og 2012 er ikke en undtagelse. I år har vi fået landets første fellpony-tvillinger

Tvillingeføl med mor til hoppekåring (video)

10-10-2019 14:04, af Thomas Bach Jensen
Avl|

I foråret fik Kaj Rasmussens fuldblodshoppe Red Duchess et par velskabte tvillingeføl, og i den forgangne weekend blev hoppen eksteriørkåret i Dansk Varmblod med sine hoppeføl ved siden

Tvillingeføl efter Totilas er født

08-03-2020 14:35, af Cecilia Lindahl

Tvillingeføl efter den legendariske dressurhingst Totilas er netop født i Holland, og begge føl har det rigtig godt

Tvillingeføl hos den syngende hestehandler (video)

05-04-2019 18:35, af Thomas Bach Jensen
Avl|

Onsdag aften folede Kaj Rasmussens fuldblodshoppe Red Duchess 18 dage efter terminsdatoen. Derfor var overraskelsen stor, da hoppen efter at have fået et velskabt hoppeføl gav sig til at fole igen

Webredaktør

Har du en nyhed eller en god historie?

Kristine Ulsø Olsen

Webredaktør og nyhedsvagt

Kristine Ulsø Olsen
20 24 29 25
kuo@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Dyreste hoppeføl til Danmark (video)

12-07-2020 21:19, af Thomas Bach Jensen
Avl|

Et mørkrødt hoppeføl fik i dag højeste bud på Oldenburger Verbands online følauktion, nemlig 81.000 euro, hvilket er over 600.000 dkk. Føllet blev erhvervet af en dansk stamkunde

Kristin Andresen har vundet voldgiftssag

10-07-2020 14:29, af Thomas Bach Jensen

I en voldgiftssag har Kristin Andresen fået medhold i en tvist med det tyske hannoveraneravlsforbund

Hest aflivet efter fald fra trailer

08-07-2020 15:05, af Thomas Bach Jensen

I formiddag faldt en hest af en trailer under kørsel på landevejen på Lolland, hvor hesten havde sparket rampen af og derefter rev sig løs. Hesten måtte aflives efter fald fra traileren

Kom helt tæt på Agnete Kirk Thinggaard

10-07-2020 07:20, af Kristine Ulsø Olsen

I et åbenthjertet og ærligt interview fortæller Agnete Kirk Thinggaard om hverdagen på Julianelyst og om hvordan det er, når ambitionen om at være ponymor må lægges på hylden

De første juniorer er udtaget til EM i dressur

13-07-2020 13:55, af Kristine Ulsø Olsen

Fra den 9.-30. august 2020 afholdes EM i dressur for pony, children, junior, youngrider og U25 i Ungarn og landstræner Dennis Fisker har nu sat navne på to af de juniorryttere som er udtaget

14-årig bider skeer med de store

14-07-2020 07:52, af Thomas Bach Jensen

En af de yngste ryttere ved landsstævnet i springning for heste i Hjallerup Rideklub i den forgangne weekend var  14-årige Ina Meldgaard Slettnes Møller

U25-bruttohold til EM i dressur er udtaget

11-07-2020 13:04, af Thomas Bach Jensen

Forud for årets EM i dressur for U25, der afvikles i Ungarn, har landstræner Nathalie Zu Sayn Wittgenstein og holdleder Mette Müller udtaget seks ekvipager til bruttotruppen

Lige ret for alle sportsgrene i Danmark, tak!

08-07-2020 12:30, af Britt Carlsen

Dansk Ride Forbunds formand Ulf Helgstrand retter en skarp kritik mod de ulige retningslinjer i forhold til forsamlingsforbuddet, hvor der åbnes op for tilskuerantallet – kun til fodboldkampe

Chaufførs urin skyld i positiv dopingtest

13-07-2020 10:34, af Britt Carlsen

Den schweiziske rytter Nadja Peter Steiner har fået to års udelukkelse pga. doping, nu viser det sig, at en lastbilschaufførs vandladning på hestens plads i lastbilen er skyld i den positive dopingtest

Heste og ponyer skinnede om kap med solen

14-07-2020 10:01, af Rikke Hald Jensen

De sidste klasser ved Jysk Sommerstævne i Dressur hos Silkeborg Rideklub blev i går afviklet og stævnet sluttede af med høj sol og flotte resultater