Lokalt talent klar til ECCO Cup på Heslegård

24-10-2019 11:11, af Camilla Tiefensee Schrøder

Når Heslegård Sportsrideklub for ottende gang i træk afvikler dressurlandsstævne med Ecco Cup, kommer der topryttere og unge dressurtalenter fra nær og fjern til Helsinge. Læs her om det lokale talent Liv Nana Vangsgaard Larsen, og hvordan hun forbereder sig til det vigtige stævne

Copyright Ridehesten.com
Liv deltog i DM 2019 med Valløs Rasputin. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen

I weekenden den 1.-3. november slår Heslegård Sportsrideklub i Duemose ved Helsinge deres ottende landsstævne med ECCO Cup.

Et af de unge talenter fra lokalområdet, som kommer til stævnet, er 18-årige Liv Nana Vangsgaard Larsen fra Helsinge, som rider på den 14-årige vallak, Valløs Rasputin.

Livet som eliterytter
At være eliterytter er et hårdt arbejde, og Livs uge bliver nødt til at være stramt struktureret, hvis hun skal nå at ride de fire heste hun pt. træner, samtidig med at hun også skal passe 3. g på Frederiksborg Gymnasium.
– Sporten fylder meget i min hverdag, men jeg prioriterer også at tage med til fester og sociale arrangementer, men det er helt uden alkohol, så kan jeg stadig komme op om morgenen næste dag. Det har så også den fordel, at jeg kan være chauffør, griner Liv. 

Liv tager hjemmefra tidligt om morgenen for at komme i skole og er sjældent hjemme igen før klokken 21. 

– Hver torsdag morgen tager jeg hjemmefra klokken 05.00, for at komme til et af ugens højdepunkter – morgentræning for eliteidrætsudøvere på ungdomsuddannelserne i Hillerød. Her mødes vi fra mange forskellige sportsgrene med vores træner Mats Mejdevi og laver hård fysisk træning og bagefter rigtig god udstrækning og afspænding, fortæller Liv begejstret.

Ridning ER en rigtig sport!
Fra ikke-ryttere har Liv ofte fået en kæk kommentar om, at hun ikke dyrker sport, men går til hobby.
– Men når folk så indser, hvor hårdt man træner, og hvor stramt et dagsprogram ser ud, hvor der ikke er plads til hverken NetFlix eller caféture, så vendes drillerier til respekt, fortæller den 18-årige rytter.
For at være rytter på eliteniveau kræver det ikke kun en stærk psyke, men også en god fysik, balance og kropskontrol, og som Liv siger: – teknik, teknik og teknik. Det er de helt små detaljer, der tæller. 

Når Liv har fri kl 16.00, skynder hun sig til Stald Danhorse v/Lone Madsen og Allan Werner i Laugø ved Helsinge, hvor Rasputin, eller Putin som han kaldes i daglig tale, står opstaldet. Udover Rasputin rider Liv også en hoppe efter Blue Hors Zack, ejet af Stald Danhorse, og de har netop haft en rigtig god stævnedebut.

Livs meget erfarne træner, Grand Prix-rytter Lone Madsen, har i år gennemgået to store ortopædiske operationer og har derfor i længere perioder ikke måttet ride.
– Lone havde brug for hjælp til sine heste og gav mig den unikke chance at få lov at ride hendes kvalitetsheste og ydermere modtage daglig undervisning – det har rykket mig helt enormt. 

Copyright Ridehesten.com
Liv med sin træner, Lone Madsen, og en af hendes heste. Foto: privat

Fra shetlænder til Heslegårds Lullu
Det var også en kvalitetshest, der tidligt satte gang i Livs dressurkarriere på hest, nemlig Heslegårds Lullu.
–Jeg begyndte at ride shetlandspony lokalt da jeg var 3,5 år gammel, siden gik det slag i slag – en tur omkring Helsinge Rideskole på hold, så en privat part hos naboen, og som 9-årig fik jeg min egen kat. 2-pony Supastar. Vi sprang fast og red en masse sløjfespringstævner, men det var dressuren, som havde min største interesse. En dag skete det så, at mit store forbillede i stalden, Melina Iversen, tilbød mig at prøve at ride sin PSG-hest Lullu, og jeg var solgt…

Copyright Ridehesten.com
Liv blev sjællandsmester i dressur for juniorer i 2015 med Lullu. Foto: privat

– Lullu havde stor stævneerfaring og var meget øvelsesstærk, så det var en helt unik læremester. På det tidspunkt red jeg undervisning hos Michala Damm Frydenberg. Hun spottede hurtigt, at Lullu og jeg, trods mine kun 13 år, var en ekvipage, der kunne komme langt, så vi lagde planer. Jeg fik en masse fantastisk undervisning og trænede intensivt. I 2015 blev vi Sjællandsmestre i dressur for juniorer, og herefter fulgte landsstævner, Ecco Cup og et DM i 2016. Efter nogle helt fantastiske læreår på Lullu, købte vi Putin. Nu er det mig, der skal løfte hans potentiale, fortæller Liv.

Youngrider-debut næste år
Trejde kvalifikation af Ecco Cuppen 2018 var Rasputins landsstævnedebut. Liv beskriver ham som en sensitiv og teknisk kompliceret hest, men med godt anlæg for de svære øvelser.
– Jeg faldt for ham, fordi han, modsat Lullu, ligger rigtig let i hånden. Han er øvelsesstærk, især i de sideførende øvelser, og samarbejdsvillig, fortæller hun.
Målet for de to er snart at ride MA, og så forhåbentlig at debutere som youngrider i Ecco Cup i løbet af 2020.

Copyright Ridehesten.com
Liv og Valløs Rasputin i skoven. Foto: privat

Forberedelse til ECCO Cup
På spørgsmålet om, hvordan Liv forbereder sig til et stævne som Ecco Cuppen svarer hun:

– Vores ugentlige træningsprogram ændres ikke nævneværdigt. Vi er hele tiden meget fokuserede på hestenes træning og ikke mindst deres hviledage. En hviledag kan sagtens være en ridetur i skoven, hvor temposkift og changementer øves, eller endnu bedre en løbetur med indspændinger, hvor hesten for lov at arbejde frit over ryggen. Jeg synes, det er fedt at løbe i skoven med min hest – det giver os begge en anderledes træning og et helt specielt sammenhold også fra jorden. Og Putin elsker det, siger Liv.

Optimalt management – afvekslende træning, afbalanceret foder, passende foldtid, kiropraktor, smed osv. er for Liv afgørende for at bevare hestene sunde, stærke og arbejdsvillige.

Selv forbereder hun sig flere uger op til en stævneweekend ved at sørge for at være på forkant med lektier og afleveringer, så weekenden kan holdes fri og fokus alene er på ridningen. Aftenen før en stævnestart gøres udstyr til både hest og rytter parat.

Der er tre ting, som Liv altid har med sig, når hun rider stævner: Et bælte, som snart hænger i laser, et armbånd, og så en "knæk cancer"-nål.
– Min mormor er kommet igennem hele to kræftforløb, så min knæk cancer-nål den skal bare med.    

Læs også

Overlegen sejr til Josefine Hoffmann ved Ecco Cup

03-11-2019 17:23, af Cecilia Lindahl

Heslegård Sportsrideklub har været vært for den sidste Ecco Cup-kvalifikation i år, hvor U25-rytter Josefine Hoffmann løb med en overbevisende sejr med næsten 10 procent til nærmeste konkurrent i den samlede konkurrence 

Sidste ECCO Cup-kvalifikation i weekenden

30-10-2019 08:16, af Annika Knudsen Lorentsen

I weekenden er det tid til den sidste ECCO Cup-kvalifikation for junior, ungryttere og U25-ryttere, når Heslegård Sportsrideklub inviterer til landsstævne

Marie Biune vandt 3. runde af Blue Hors Para Cup

04-03-2019 14:10, af Annika Knudsen Lorentsen

Tredje runde af Blue Hors Para Cup blev i weekenden afviklet hos Heslegård Sportsrideklub i Nordsjælland. Rytterne konkurrerede i en kür procentklasse hvor alle var oppe mod hinanden uanset para-grad. 

Kold dressur-dag i Helsinge

19-01-2019 16:06, af Kristine Ulsø Olsen

Minusgraderne har atter meldt sin ankomst og det kunne ses på hestenes gode humør ved dagens distriktstævne i Helsinge 

Danskavlede Cadillac 2'er i Grand Prix

17-01-2009 10:04, af Charlotte Linder
Amerikanske Catherine Haddad er til start i Leipzig på hesten Cadillac, som er avlet af Poul W. Mjelva i Helsinge.

C-stævne i Helsinge

10-05-2009 20:14, af Stine Gertsen
Denne weekend, d. 9. og 10. maj, afholdt Helsinge Rideklub C-stævne i dressur for både heste og ponyer. Klik dig ind her og se vinderne af hesteklasserne, som blev afviklet i dag

Succesfuld afslutning i Helsinge

11-08-2019 22:53, af Camilla Tiefensee Schrøder

Efter et voldsomt skybrud i lørdags, hvor dagens sidste klasser måtte aflyses, blev landsstævnet hos Helsinge Rideklub i dag afsluttet i fin stil. Karoline Sloth Kjær tog sejren i de to højeste klasser, mens Camille Hartvig vandt i både MA1* og MB2*

Isabel på toppen i Helsinge

09-08-2019 18:55, af Camilla Tiefensee Schrøder
Pony|

Isabel Vang Hvitved vandt to sejre i dag ved landsstævnet i springning for ponyer hos Helsinge Rideklub og satte sig på de to øverste placeringer i dagens højeste klasse med Strattostown Nearly Gone og Kalypso Skovgaard

Gæðingakeppni for islandske heste

12-08-2011 08:51, af Signe Wiese
I weekenden d. 3.- 4. september 2011 afholdes der Danmarksmesterskaber for islandske heste på Nørregård i Helsinge

62 unge dressurfinalister til Odense

Efter en travl og meget spændende mellemrundeweekend med afdelinger i Billund og Helsinge er 62 unge dressurheste i alderen 4-6 år udtaget til championatsfinalerne ved Odense Horse Show

Webredaktør

Har du en nyhed eller en god historie?

Annika Knudsen Lorentsen

Webredaktør og nyhedsvagt

Annika Knudsen Lorentsen
25 28 60 63
akl@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Amarone lever ikke mere

10-02-2020 21:29, af Thomas Bach Jensen

Thomas Sandgaards landsholdshest, den kårede hingst og hele familien Mørup Sandgaards betydningsfulde og afholdte Amarone er død i en alder af 18 år

Regerende verdensmester er død

14-02-2020 10:19, af Thomas Bach Jensen

Vinder af verdensmesterskabet for 6-årige dressurheste i Ermelo i 2019, Zonik-sønnen Zucchero, er død af kolik knap 7 år gammel

Alexander Helgstrand gør op med fordomme (video)

11-02-2020 13:07, af Thomas Bach Jensen

Alexander Yde Helgstrand står ved sin sport og gør op med mange fordomme i en artikel i avisen Nordjyske, hvor han også fortæller, at han i år stræber efter EM i dressur for juniorer 

Verdens måske ældste hest er død

17-02-2020 15:04, af Camilla Tiefensee Schrøder

Den australske quarter-pinto Calypso var fyldt 50 år, men alligevel kom dødsfaldet som en overraskelse for ejeren, da hesten var frisk og glad helt til det sidste

Sparer du for meget på strøelsen?

12-02-2020 11:29, af Thomas Bach Jensen

En undersøgelse har vist, at det er en dårlig ide at spare på strøelse. Særligt i løsdriftsstalde er det vigtigt for rangordenens lavest stående individer i gruppen med tilstrækkelig område med strøelse, hvor hestene kan hvile sig

Rytter råber op: Stop med at dytte af os!

17-02-2020 17:14, af Camilla Tiefensee Schrøder

Efter en ridetur, hvor en bilist trykkede hornet i bund og gassede op lige ved siden af hestene, satte Mette Kofoed sig ned og skrev et opslag på facebook. Hendes budskab er nu gået viralt

OL-hingsten Desperados pludseligt død

15-02-2020 10:38, af Thomas Bach Jensen

Stutteri Sprehes avlshingst og OL-holdmedaljevinder Desperados døde i går fredag. Han ville have været fyldt 19 år til sommer

Et OL-eventyr i Hobro

17-02-2020 10:02, af Annika Knudsen Lorentsen

Sportsligt er Hobro mest kendt for sit superligafodboldhold, men i en mindre ridehal udenfor Hobro er en kvindelig dressurrytter og hendes kun 9-årige varmblodshoppe på vej mod at opfylde en barndomsdrøm om OL

Dansk problemulv fundet død i Tyskland

13-02-2020 08:09, af Thomas Bach Jensen

Problemulven GW924m fra Stråsø-koblet er død. Den husdyrdræbende hanulv, som jægere i Slesvig-Holsten forgæves jagtede i det meste af sidste år, er den 6. januar fundet død i en skov ved Gifhorn i Niedersachsen

FEI: Flere OL-ranking resultater underkendt

18-02-2020 08:49, af Annika Knudsen Lorentsen

FEI har besluttet af fjerne flere af de resultater som blev opnået ved stævner i Villeneuve-Loubet fra både den olympiske rangliste og fra verdensranglisten, og det betyder ændringer i OL-pladserne - ligeledes er der sket ændringer i holdpladserne til OL som følge af positiv dopingtest