Optimering af rytteren - Få det bedste ud af stævnerne

16-07-2019 13:45, af Lars Mars

Undgå at drøne rundt fra stævne til stævne uden at have en klar plan for stævnet, få her mine gode råd til hvordan du får det bedste ud af dine stævner

Copyright Ridehesten.com

Det er let at blive fanget i vanen med at tage til stævner i et håb om, at det går godt, eller fordi det gør andre også - uden at have en klar plan for hvilket udbytte man ønsker sig.

Alle kan ikke vinde - men alle kan gøre sit bedste for at være optimalt forberedt og have en god realistisk plan til at nå sine mål og skabe gode oplevelser sammen med ponyen/hesten.

Prøv at se stævnerne som en rigtig god mulighed for at skabe en god viden, som kan bruges til videre udvikling.

Planlægning – lav en klar plan for hvilket udbytte du ønsker af stævnet

Går du efter at vinde – eller går du efter en bestemt placering?
Går du efter at prøve dig selv og ponyen/hesten af på nogle bestemte områder, for at skabe viden om jeres niveau?
Går du efter at få trygheden tilbage, hvis du har haft udfordringer? 
Går du efter at ride dit første stævne, stige i sværhedsgrad, eller ride en ny pony/hest til?
Går du efter at få en god oplevelse sammen med ponyen/hesten?

Evaluering

Hvis du er konkret og har klare målsætninger med stævnet – har du også rigtig god mulighed for at lave en god brugbar evaluering efterfølgende, som bl.a. kan hjælpe til at synliggøre:

Hvad gik godt? (det skaber god viden, som giver tryghed til næste stævne)
Hvad gik knap så godt? (det skaber god viden til hvad du skal træne på eller ændre til næste gang)

Med en god evaluering, har vi også mulighed for at nørde i detaljerne, som kan give god viden til næste ridning.

Ofte nøjes ryttere med at evaluere ud fra videooptagelser og trænerens eller forælderens oplevelser – det er bare også meget brugbart at prøve at mærke efter hvordan man som rytter og mennesket inde i rytterren havde det undervejs, hvad man gjorde og følte i forskellige situationer under ridningen - disse detaljer kan nemlig kun ses og mærkes af rytteren selv.

Copyright Ridehesten.com

Fokusområder

Vi kan skabe fokus på helheden af ridningen - men ved at planlægge 1-2 fokus-områder som vi ønsker at skabe mere opmærksomhed på, kan vi meget lettere få synliggjort hvordan de enkelte områder fungere, og derved give os viden om det er godt, eller om der skal arbejdes videre på det til træningen.

Ved at udvælge et antal stævner med forskellige fokusområder, kan du og din træner meget bedre få skabt et overblik over hvordan tingene fungere for dig – og derved sammensætte erfaringerne til en helhed.

Man skal bare have lyst til at gå efter at skabe viden i forhold til kun at gå efter placeringerne.

Hovedmål

Planlæg nogle stævner som hovedmål, hvor målet er at ramme dit og ponyen/hestens topniveau. Stævnerne kan f.eks. udvælges og målsættes ud fra: 

Stævner som betyder noget specielt for dig, og som du glæder dig til at deltage i.
Mål om et bestemt resultat, placering, medalje (roset) eller udtagelse til klub- eller landshold.

Hovedmål skal planlægges ud fra den viden, og de kompetencer samt det niveau som er blevet skabt gennem træning, optimering og fra de stævner der er udvalgt som delmål.

Delmål

Udvælg nogle stævner hvor du giver dig selv lov til at prøve noget af for at kende dig og ponyen/hestens niveau under konkurrence.

Ved f.eks. at udvælge 1-2 fokusområder som skal prøves af eller afpudses, for at skabe viden frem mod hovedmålene.
Det kan være lidt svært ikke at gå efter de bedste resultater hver gang – men hvis fokus altid er på præstationen, er det let at glemme at skabe fokus på processen til udvikling.
Det er ikke alting der kan trænes optimalt hjemme på træningsbanen, og under ”trygge forhold” – derfor er det en god ide at prøve sig selv og ponyen/hesten af, under lidt mere ”pressede forhold” – og skabe accept på, at målet er at ”prøve noget af”.

Vær altid realistisk i din målsætning

Hvordan vil du nå målet – planlægning?
Har du tiden og lysten til den indsats, der skal ligges i det?
Har du og ponyen/hesten evnerne - osv.?  

Mentalt

Man kan let blive lidt for spændt eller nervøs – fordi man bare vil det ”så meget” – og så er det meget let at skabe mere fokus på det der kan gå galt i forhold til at glæde sig til at vise hvad man kan.

Skab ”ro på” i hovedet ved bl.a. altid at planlægge dine mål ud fra den viden du har skabt fra dine træninger, stævner og optimeringer.

Hvis vi konstant bruger ”håber eller at tror, på det bedste”, i stedet for at bruge den viden, og de kompetencer vi har skabt sammen med en god planlægning - vil der let opstå en stor risiko for at hjernen vil påvirke os med små negative signaler, som kan gør os usikker på om vi nu også er ”gode nok” eller ”sæt nu at jeg laver fejl”, eller om ponyen/hesten nu også har en god dag.    

Når der er en god balance mellem mål, viden og realisme – skabes der en tryghed i hjernen, så rytteren meget bedre kan koncentrere sig om ”opgaven” (ridningen).

Tænk rationelt under stævnerne

Når du tager til stævner og under stævnerne, er det en rigtig god ide at du koncentrere dig om alt den viden, og de erfaringer som du har skabt, og dermed få skabt fokus på alt det som du ved, at du og ponyen/hesten kan.

Frygt ikke alt lave fejl, eller at lave ”knap så gode” præstationer – men glæd dig til at vise hvad du og ponyen/hesten kan, og evaluere bagefter på hvordan det gik. 

Afstemte forventninger

Trænerens og forældrenes pres kan blive meget stort – det kan både være som et synligt eller usynligt pres – bevidst eller ubevidst.

Det er vigtigt at rytteren, træneren og forældrene får talt om, og lagt klare linjer for hvad der forventes af hinanden.

Alt starter jo et sted og tingene udvikler sig typisk undervejs – uden at der skabes klare aftaler og forventninger overfor hinanden – og pludselig kan der opstå en tvivl om hvilke forventninger man har til hinanden, det kan skabe en usikkerhed, og dermed kan der let opstå konflikter og frustrationer i rytterens hjerne - og vupti så drøner det lige ned i ponyen/hesten.

Det kan være svært at få taget ”hul på emnet”, men det vil være rigtig godt for alle parter.

Lav klare aftaler med din træner, forældre eller hjælper

Se jer som et team, som vil gøre det bedste for at I alle kan få de bedste oplevelser.

Når man har klare aftaler, ved alle hvordan de kan hjælpe rytteren til at præstere på den bedste måde og få de bedste oplevelser.  

Lav en god plan, og hold dig til den planlagte plan

Til stævnerne kan vores hjerne let begynde at drille os lidt, og den kan lige pludselig komme lidt i tvivl om det vi plejer at gøre, eller har aftalt, nu også er godt nok - og så kan hjernen let begynde at finde på:

At det vil være bedre at gøre noget andet end det vi plejer eller har aftalt, som f.eks:

Under opvarmningen: F.eks. hvis man se andre gøre noget, som man tænker ”det burde” jeg måske også gøre. 

I slusen: F.eks. hvis man ikke har øvet sig på at skabe koncentration på det man skal i gang med, og derved kommer til at se lidt for meget på hvad de andre gør inde på banen – og derved glemmer at skabe fokus på sig selv og vejrtrækningen.

På banen: F.eks. at man pludselig kommer i tvivl om det som træneren har sagt, eller den plan man selv har lavet, er det rigtige – dermed bliver hjernen udsat for en stor stres-faktor, og så er det er meget let at lave fejl.  

Hvis man ikke holder sig til planen, så har man ikke mulighed for at vide, eller evaluere på, om den var god – og derved skaber man ikke en brugbar viden til næste ridning eller næste stævne.

Opvarmningen

Forbered dig på, hvis din opvarmning ikke lige går som du har planlagt og håbet, enten pga. af dig selv, eller din pony/hest, eller pga. af de andre ryttere på opvarmningen – så koncentrere dig om at det er ok, og at I er klar til opgaven (at vise hvad I kan) – brug alt din viden på hvad du og ponyen/hesten kan, og så koncentrere dig om det - I er jo ikke blevet dårligere siden sidste træning eller ridning.

Vi er desværre ofte lidt styret af hvad andre tænker om os

Skab koncentration på dig selv og den opgave som du har foran dig (at vise hvad du og ponyen/hesten kan). Brug alt din viden som du har opbygget fra træning og stævner samt en realistisk målsætning, så du ved at du kan det du har planlagt.

Tænk ikke på hvad andre tænker om dig og dine resultater - men koncentrere dig om hvad du kan gøre for at præstere på den bedste måde og dygtiggøre dig, så du kan nå mange flere af dine mål.

Skab koncentration

Drop de sociale medier allerede når du køre hjemmefra og til du har redet din sidste ridning om dagen. Send f.eks. en besked til dine venner om at du skal til stævne og derfor ikke er online før efter din sidste ridning.

De sociale medier påvirker hjernen meget mere end de fleste tror – og derved vil det kunne skabe uro i koncentrationen.

Øv dig hjemmefra

Det du gør derhjemme til træningerne – skal du kan føre direkte over til stævnerne.

Træning er at øve sig på det man skal gøre til stævnerne.

Det skaber ro i hovedet og tryghed – således at der er overskud til at skabe koncentration og fokus på opgaven (ridningen)

Husk - Glæd dig altid til at vise hvad du og ponyen/hesten kan

Jeg skriver meget mere om optimerende muligheder i de kommende indlæg.

Ind til da kan du bl.a. læse mine tidligere artikler i magasinerne eller på ridehesten.com – eller læse mere på min hjemmeside www.rytteroptimering.dk

Rigtig god fornøjelse med dit udbytte af dine stævner

Med sportslig hilsen

Lars mars

Læs også

Optimering af rytteren – Fokus på dit væskeindtag

05-08-2019 13:59, af Lars Mars

Væske er vigtig uanset om det er varmt eller ej. Vores væskeindtag er lige så vigtig som at spise nok sund, energigivende og nærende kost, for at vores krop og hjerne kan trives og præstere optimalt

Optimering af rytteren – Tænk på kosten i varmen

30-07-2019 10:07, af Lars Mars

Vores krop og hjerne er på overarbejde under varme forhold – vi skal bruge masser af energi for at opretholde en optimal kropstemperatur – derfor er det fornuftigt at huske, at spise nok sund, nærende og energigivende mad

Optimering af rytteren - Informative studier

23-07-2019 11:32, af Lars Mars

Her kan du læse om min store glæde over at der bliver sat endnu mere fokus på  fordelene ved at være opmærksom på flere områder end selve ridningen

Webredaktør

Har du en nyhed eller en god historie?

Camilla Tiefensee Schrøder

Webredaktør og nyhedsvagt

Camilla Tiefensee Schrøder
27 14 19 10
cts@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

OL kvalifikationen er i hus - medaljen tabt i regn?

20-08-2019 12:03, af Britt Carlsen

Cathrine Dufour red under de værst tænkelige betingelser i silende regn, og det skabte noget uopmærksomhed hos Atterupgaards Cassidy, to store fejl, og resten af programmet til absolut topklasse (video)

EM-guld til Danmark!

15-08-2019 16:00, af Camilla Tiefensee Schrøder
Pony|

Det danske ponydressurlandshold har netop vundet guld ved EM i Strzegom. Det er et historisk og helt exceptionelt resultat, men det var heller ikke uden spænding undervejs, fortæller holdleder Rigmor Kristensen

Daniel ind på 2. pladsen!

20-08-2019 08:55, af Britt Carlsen

Daniel Bachmann Andersen og 15-årige Blue Hors Zack gjorde det de har vist sig at være bedst til: et elegant, kraftfuldt program til 79,348%, men undervejs så det lidt bekymrende ud 

Auktion: Vellykket salg af Lene Ibsens heste

19-08-2019 14:58, af Annika Knudsen Lorentsen

I går aftes faldt hammerslaget på en række lovende ungheste, føl og avlshopper fra Lene Ibsens stutteri. Finn Campen fra Campen Auktioner fortæller til Ridehesten, at han er godt tilfreds med auktionens forløb

Dujardin: Jeg er tydeligvis helt ødelagt!

21-08-2019 09:05, af Britt Carlsen

Charlotte Dujardin, England blev elimineret for blod på hestens flanke efter et score på 81,91%, som kunne have givet  England holdsølv ved EM i Rotterdam. Det er en af de vanskeligste dage i min karriere, fortæller hun

OL kvalifikationen er hjemme - holdmedaljen forsvandt

20-08-2019 16:37, af Britt Carlsen

Det har været den rene rutsjebane af følelser for rytterne i holdkonkurrencen i dressur i dag. Medaljerne blev ændret, da Charlotte Dujardin blev diskvalificeret for blod på hesten, og Danmark vandt OL-kval men mistede holdmedaljen

Vi har givet Maria chancen for livet

15-08-2019 09:14, af Cecilia Lindahl

Den 8. maj nedkom den tidligere S-springhoppe Destiny's Child med det hoppeføl, som avlerne havde ønsket sig. Et helt perfekt og plettet knapstrupperføl, men noget manglede. Føllet var født med underudviklede øjne

Maria A. Andersen til Helgstrand Dressage

20-08-2019 11:49, af Thomas Bach Jensen

Berider Søren Vallentin har valgt at fratræde sin stilling hos Helgstrand Dressage, som nu har ansat Maria Anita Andersen i jobbet som daglig leder og berider på Helgstrand Academy

Guld og sølv til Danmark!

17-08-2019 14:19, af Cecilia Lindahl

Danmark tager endnu engang medaljer ved europamesterskaberne i ponydressur. Alexander Yde Helgstrand kan efter et exceptionelt flot ridt hænge guldmedaljen om halsen, og Liva Guldager Nielsen snupper sølvmedaljen

Foreløbig dansk top-3 ved EM i ponydressur

16-08-2019 16:33, af Camilla Tiefensee Schrøder
Pony|

De danske ponydressurryttere har med flotte procenter indtaget de tre øverste placeringer på resultatlisten efter den første halvdel af det individuelle mesterskab i dag ved EM i Strzegom i dag