PL kür: Endnu en guldmedalje til Tobias!

30-08-2021 15:01

Trine Askjær-Jørgensen

Så blev det sidste dag til PL i Tokyo, og i dag stod den på kürfinalerne. Tobias Thorning Jørgensen red endnu en hamrende flot tur og vandt med stor sikkerhed endnu en individuel guldmedalje. Læs hvad guldvinderen selv, landstræneren og tidligere pararytter, Stinna Tange, siger om ridtene

Copyright Ridehesten.com
Tobias Thorning Jørgensen vinder endnu en guldmedalje i kürfinalen i dag. Foto: FEI/Liz Gregg
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det store danske medaljehåb, Tobias Thorning Jørgensen, som vandt guld individuelt i grad III i fredags, red på banen 12.21. Vi fra Ridehesten fulgte selvfølgelig spændte med og krydsede fingre for en perfekt tur med endnu en medalje til Danmark - og Tobias skuffede absolut ikke.

Stinna Tange, som selv er tidligere pararytter og har kommenteret under mesterskabet, var da også nærmest mundlam, mens Tobias red. Som hun selv sagde:

– Hvor er han bare dygtig. Jeg kan slet ikke sige noget lige nu. Det er så smukt, og jeg nyder det bare.

Hun fremhævede bl.a. den dejlige trav Tobias' hest, Jolene Hill e. Blue Hors Schufro Hit/Windsor, har. De præcise overgange, der passede perfekt til musikken, flowet og kombinationen af ro og kontrol samtidig med energi og power i programmet.

– Man kan ikke lade være med at blive rørt af det her. Det er virkelig dressur i verdensklasse. Det er fuldstændig fænomenalt. Den sad lige i skabet! Det er elitesport, samtidig med at det også er kunst det her. Det helt særlige samspil mellem Tobias og Jolene - det er dét, der gør det så godt, sluttede Stinna.

Copyright Ridehesten.com
Tobias og Jolene Hill. Foto: FEI/Liz Gregg

Med den flotte kür slog Tobias sin egen personlige rekord med næsten 2% og red til hele 84,367%, hvilket gjorde at han strøg direkte ind på førstepladsen med knap 8% ned til andenpladsen. MEN der var endnu ÉN rytter tilbage i klassen, nemlig Natasha Baker fra Storbritannien, som red sig til en sølvmedalje i fredags, så der var spænding til det sidste minut.

Det lykkedes dog ikke Natasha at vippe Tobias af pinden, og han vandt således endnu en individuel guldmedalje til PL med knap 7% ned til andenpladsen fra Storbritannien. En hamrende flot og virkelig sikker sejr, må man sige.

Ridehesten fangede Tobias Thorning Jørgensen på telefonen lige idet, han var på vej ned for at klæde om til præmieoverrækkelsen. Tobias fortalte om sit ridt i dag:

– Jeg havde en helt vildt god tur. Men jeg red også bare, alt hvad jeg kunne, fordi jeg havde det sådan, at nu ville jeg virkelig også bare vise, hvad jeg kan. Jeg red virkelig for hver eneste skridt derinde, fordi nu skulle den bare have hele armen for at få det maksimale ud af dét, og det lykkedes jo bare virkelig godt, som procenten også afspejlede.

Tobias fortalte, at efter præmieoverrækkelsen skal alle danskerne "hjem" at fejre det hele med champagne, fordi – Nu er vi jo alle færdige med at ride, så nu kan vi godt tillade os at slappe af og virkelig fejre det.

Landstræneren, Astrid Gemal, var også rigtig godt tilfreds, da vi fik fat på hende. Hun sagde: – Tobias er total suveræn i dag. Han sætter en stor, fed streg under det med en kür, der er en personlig rekord med hele 2% mere end i fredags. Han satser stort i küren og har held med det, så det er jo bare helt vildt godt.

Se resultatet for grad II her.

De tre andre danskere gav den også gas i dag

Nyheden fortsætter efter annoncen

Tidligere i dag var de tre andre danske ryttere også i aktion i kürfinalerne. Susanne Jensby Sunesen og Leeds e. Leandro/Fanal Prydsholm var første danske ekvipage til start i Tokyo i dag, og de åbnede endda ballet kl. 09.00, hvor kürfinalerne begyndte. Susanne og Leeds red sig til 71,375%, hvilket resulterer i en 7. plads i den individuelle kürfinale for grad IV.

Hvis jeg kender hende ret, så er hun nok ikke helt tilfreds, mente Stinna Tange, som selv er tidligere pararytter og har kommenteret her under PL. Stinna minder dog også lige om, at det er altså rigtig svært at skulle ind at ride to dage i streg og fremhæver, at der var virkelig mange gode ting i Susannes program: Dejlig afslappet skridt. Versade indenfor hovslaget og traversader i galop, som begge er høj sværhedsgrad. Virkelig flotte overgange, anspring til galop og meget mere.

Se resultatet for grad IV her. 

11.41 var det Caroline Cecilie Nielsen og Davidoff 188’s tur. Kommentator, Stinna Tange, fremhævede den fine middeltrav og super flotte overgange, Caroline fik lavet, som hun da også valgte at gentage i endnu en slangegang, hvor det igen lykkes rigtig godt med trav-skridt overgangene.

Stinna nævner: – Den bliver lidt lang for hende et par gange. Det synes jeg ellers ikke, den plejer at blive. Men hun udfører øvelserne meget, meget fint, og det er jo virkelig noget af dét, Caroline er super god til.

Super super fin tur, Caroline, afsluttede Stinna kommenteringen af ridtet med.

Den flotte tur resulter i 71,847%, hvilket lander dem en individuel 7. plads i küren for grad III.

Landstræner, Astrid Gemal fortæller: – Caroline Cecilie og Susanne ender som 7’ere på begge deres heste, som jo er helt grønne og nye og ikke har prøvet den slags før, så det var altså super flot, og det har været virkelig god træning og givet masser af erfaring at have dem med herude.

Sidste dansker på banen var Katrine Kristensen og Welldone Dallas e. Weltmeyer/Lauries Crusador xx, som red 12.55 dansk tid.

Super flot. Hun gjorde i hvert fald alt, hvad hun kunne. Hvor er hun sej, mand! kommenterede Stinna Tange.

Copyright Ridehesten.com
Katrine Kristensen og Welldone Dallas. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Katrine havde en super flot tur og red til 73,387%, som de to kommentatorer dog ikke synes var helt nok, særligt ift. den kunstneriske karakter, som godt kunne have været højere. Klassen er netop slut og Katrine endte på en flot 5. plads.

Katrine ender som 5’er i dag og havde en rigtig god tur i küren med masser af overskud og red rigtig fint rundt i dag, fortæller Astrid Gemal.

Se resultatet for grad II her.

– Vi havde jo både nogle debutantryttere og -heste med her ud, så vi var i første omgang bare helt vildt glade og stolte over at have alle fire ryttere kvalificeret til kür. At det så er gået så godt, er jo bare helt vildt fedt. Vi har ikke noget at klage over. Det har været en rigtig god sidste dag her i dag, slutter landstræneren, Astrid Gemal, og fortæller at ved 22-tiden japansk tid begynder præmieoverrækkelserne. Danskerne går altså en sen men rigtig god og festlig aften/nat i møde.

Copyright Ridehesten.com
Tobias og Jolene Hill på Blue Hors. Foto: Ridehesten.com/ Jørgen Bak Rasmussen

Læs også

Medaljefejringer efter to flotte mesterskaber

14-09-2021 09:22, af Christine Krogh Frausing

Paralympiske lege i Tokyo og Europamesterskaberne i Hagen i dressur. Det regner med medaljer over de danske ryttere, og det fejrer de naturligvis. Blue Hors har holdt en reception for Nanna Skodborg Merrald og Tobias Thorning Jørgensen, imens Cathrine Dufour i går inviterede til morgenmad

De danske PL heste på vej hjem

02-09-2021 11:21, af Christine Krogh Frausing

De danske PL heste er på vej hjem, og inden længe følger rytterne efter. Få her en opsummering af PL i Tokyo

Susanne gav den hele armen men engelsk dommer var ikke enig

29-08-2021 13:52, af Christine Krogh Frausing

Susanne har netop redet hendes tur i holdkonkurrencen ved PL i Tokyo. De fleste dommere var enige i at hun skulle have mere end 72%, men den engelske dommer dømte til under 70%

Vi skal have de voksne ryttere op på hesten

29-09-2021 17:17, af Thomas Bach Jensen

I samarbejde med Danmarks Idræts Forbund søsatte Dansk Ride Forbund i januar 2020 projektet ’rekruttering og (gen)aktivering af voksne’ med det formål at støtte rideklubberne i at udvikle og udbyde aktiviteter målrettet voksne ryttere. Ridning er for alle, og nu stiller DRF endnu skarpere på at få voksne ryttere op på hesten

Brdr. Schou: Tag dig nu tiden med din springhest

03-04-2020 19:30, af Marie Helene Rigård Rohleder

– Det handler om at kunne læse sin hest og være selvkritisk hele tiden. Sådan lyder det fra de erfarne springryttere og trænere brødrene Andreas og Christian Schou. Se videoen her, hvor de svarer på jeres spørgsmål om udvælgelse og uddannelsen af den unge springhest 

Qabil Ambak kommer ikke til OL 2020

21-12-2019 18:28, af Annika Knudsen Lorentsen

Den malaysiske toprytter Qabil Ambak har forsøgt at kvalificere sig til OL, men efter mange komplikationer må han nu erkende at det ikke lykkes

Alle danske para-heste gennem vet tjek

20-04-2018 16:44, af Cecilia Lindahl

Hele seks danske paradressur-ekvipager har taget turen til det årlige Cpedi3* stævne i Waregem, hvor de denne weekend skal vise dannebrog

Tidsplan for anden uge af WEG

18-09-2018 12:14, af Camilla Tiefensee Schrøder

Efter en noget kaotisk første uge af World Equestrian Games, tages der nu hul på anden og sidste uge, hvor det gælder disciplinerne paradressur, voltigering, springning og kørsel – Danmark er repræsenteret i de to førstnævnte

DRF laver turnering for kæpheste i 2020

31-10-2019 14:01, af Camilla Tiefensee Schrøder

Der er stor interesse for kæphesteridning blandt børn og unge, og Dansk Ride Forbund starter derfor fra næste år en ny turnering, DRF Kæpheste Cup, med kvalifikationer fordelt rundt i landet og en finale i Tivoli

Hollandsk hold og individuel rytter fra Norge klar til OL

06-07-2021 06:24, af Annika Knudsen Lorentsen

Det vælter ind med udtagelser til OL i Tokyo, og nu er der sat navne på det hollandske hold i springning, samt udvalgt én ekvipage fra Norge, som skal ride den individuelle konkurrence, og her bliver det Geir Gulliksen

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Christine Krogh Frausing

Christine Krogh Frausing
Skribent
53 20 02 00
ckf@ridehesten.com

Skriv til os

Mest læste

En hestemand takker af, fulgt på vej af sin elskede hingst

21-11-2021 06:29, af Merete Haahr

Som en stormand fra vikingtiden blev Peter Frederiksens båre sendt ærbødigt på vej af hans elskede islænder, hingsten Jón fra Tyrevoldsdal, sammen med de andre smukke heste og ryttere fra stutteriet

Pony blev fundet 3 år efter den var forsvundet

24-11-2021 15:45, af Annika Knudsen Lorentsen
Pony|

I et svensk radioprogram kunne man tidligere på ugen høre et indslag om en pony, som for en del år siden forsvandt sporløst fra sin fold i Sverige, hvorefter ejeren lang tid efter blev kontaktet af en kvinde fra Finland, som troede hun havde købt Dumle. En tragisk historie, som endte lykkeligt, da Dumle og hans ejer igen blev forenet efter tre år

Hestevognsulykke kostede kusk livet

27-11-2021 21:58, af Christine Krogh Frausing

En kvindelig kusk kom alvorligt til skade i en hestevognsulykke, hvor kvæstelserne endte med at koste hende livet. Det var en løbsk hest der forårsagede ulykken, hvor hestevognen væltede med passagere i

Charlotte Dujardin genforenes med Gio

25-11-2021 09:51, af Christine Krogh Frausing

Charlotte Dujardin genforenes med sin OL-hest, Gio, når de til jul skal ride World Cup ved London International Horse Show, hvor danske Nanna Skodborg Merrald ligeledes tilslutter sig

Hingsten Balou er blevet solgt til Rusland

22-11-2021 11:36, af Annika Knudsen Lorentsen

Dansk Varmblodshingsten Balou, som har været vældig populær i avlen og som har gået med Kasper H. Hansen i internationale springklasser på højeste niveau, er nu blevet solgt til Rusland

Helgstrand betaler 7 mio kr. for ny Vitalis-søn

22-11-2021 21:17, af Thomas Bach Jensen
Avl|

Ved westfalerhingstekåringen i Münster-Handorf er auktionen over kårede hingste i fuld gang, og den imponerende unghingste efter Vitalis/ Fidertanz/ Sandro Hit blev solgt til Helgstrand Dressage for 940.000 euro

Komfortabel andenplads til Dufour og Bohemian

27-11-2021 13:45, af Kristine Ulsø Olsen

Bohemian satte nærmest ikke en hov forkert under dagens Grand Prix ved Saab Top 10 og det resulterede i at han og Cathrine Dufour red sig ind på andenpladsen med 79% efter tyske Jessica Von Bredow-Werndl. Carina Cassøe Krüth og Heiline's Danciera besatte sjettepladsen efter stor uenighed blandt dommerne

9-årige Palma Sophie rider sejren hjem til Christmas Show

20-11-2021 13:00, af Marie Helene Rigård Rohleder

Den kun 9-årige springrytter Palma Sophie Gry Jansson-Christensen er en af de yngste til start ved Danish Christmas Show i år. Hun har allerede redet flere flotte placeringer hjem på sine heste, og så får hun undervisning af både Martin Neergaard og Emil Hallundbæk

10 i trav til Atterupgaards Delahaye

21-11-2021 19:31, af Mie Poulsen

Denne søndag blev der afviklet Dansk Varmblods egnethedstest i dressur præsenteret af Blue Hors i region 1 på Vallensbæk Ridecenter. Sejren gik til Atterupgaards Delahaye, som blev belønnet med et 10-tal for hendes imponerende trav

– En velredet hest, trænet korrekt ift. dens alder

21-11-2021 15:25, af Trine Askjær-Jørgensen

I dag har 15 heste været i ilden ved Dansk Varmblods egnethedstest i springning præsenteret af Dansk Hesteforsikring, som fandt sted i region 1 i Vallensbæk på Sjælland