Stramme næsebånd leder til stress

06-05-2016 10:01

Et forskerteam i Sydney, Australien er kommet frem til at et for stramt næsebånd på hesten kan medføre psykologisk stress hos den enkelte hest

Copyright Ridehesten.com

Denne stressreaktion kommer særligt i forbindelse med et for stramt næsebånd på et kandarhovedtøj. Forskerteamet ved University of Sydney målte næstebåndets effekt på hesten ved at spænde det på tre forskellige måder. Først så der var plads til to fingre under næsebåndet, lidt strammer så der kun var plads til en enkelt finger og til sidst så stramt, at der ikke var ’luft’ imellem næsebåndet og hesten. Hestene brugt til dette forsøg havde ikke før været vandt til kandarhovedtøj, grunden til dette var for at undgå at hestene havde vænnet sig til denne form for næsebånd og bid inden forsøget skulle starte.

Forskerne fandt at hestenes hjerterytme skiftede væsentligt ved strammere næsebånd, dette bekræftede teorien om at hestene oplevede smerte og utilpashed ved stramme næsebånd, der sad så der intet ’luft’ var imellem hestens næseryg og næsebåndet.  

Mange rider med stramme næsebånd for at mindste hestens mulighed for at gabe, slikke og gumle på biddet. Forskerne fandt da også at hestene ved det stramme næsebånd ikke gjorde disse ting i så høj grad som med det løsere næsebånd. Da hestene så fik hovedtøjet af, viste de straks lyst til at ville gabe, slikke og gumle – noget hestene havde savnet under næsebåndets indspænding.

Eftersom den nuværende forskning blot var foretaget på heste der stod stille med næsebåndende på, håber forskerteamet at kunne komme til at måle og teste heste over længere tid samt under arbejde.

The Effect of Noseband Tightening on Horses’ Behavior, Eye Temperature, and Cardiac Responses blev udgivet den 3. maj.

Kilde: Horse & Hound

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen