MILKSHAKE

ID-nummer: 208333201203592
Alder: 7 år
Stangmål: 144 cm
Spring: Redet
Dressur: L
Military:
Farve: Svedfuks
Race: Pony
Køn: Hoppe
Hestedata: Rideresultater, indekstal og meget mere
Prisniveau 30 - 50.000 DKK
Far: SONOROUS ECHO (208333PS0801917) FF: MARCANT OX (OX 3110) FFF: ZALIM OX (OX 2495)
FFM: MALICA OX (OX 2119)
FM: STARGOLD'S SONORA (9903057) FMF: STARGOLDS CAVALERO (PAH 23)
FMM: PIAFF (PSA 17)
Mor: MARKEN BOSLUST (5280170400947) MF: LINDE HOEVE'S SEBASTIAAN (H18087) MFF: EYARTH HARLEQUIN (26592 WSB)
MFM: DAISY (M25909)
MM: SANDY'S DUSTY (99.00167) MMF: BARTOLIN (H17258)
MMM: SANDY'S LADY DI (M33620)
Stamtavlen er hentet ind automatisk fra SEGES, Heste

Muligheder

Udskriv
Tilføj favorit

Sælgers kommentarer

Milkshake er en særpræget 1’er-hoppe med et KÆMPE potentiale – hun har masser af smidighed og bevægelse!

Hendes mor, Marken Boslust (palominofarvet Welsh sec. B), er godt kåret i PSA med 8 i helhed og fik bl.a. den flotte dommer-udtalelse: ”Funktionel hoppe”! Hun er kendt for at give sit afkom en supertaktfast trav og intet mindre end et fantastisk afskub. Hun kan ydermere springe, hun er dog ikke redet meget, idet hun primært har gået i avlet. Trekvart-søster til Milkshake blev på baggrund af sine exceptionelle bevægelser “Skuets Bedste Hoppe” på det Østjyske Dyrskue i Horsens 2018.

Sonorous Echo (Palomino) har aflagt 30-dages materialprøve, hvor han især høstede høje points i de karakterer som er relateret til Temperament/Opførsel og Ridelighed samt Skridt under gangarter og Taksation i spring. Han har et virkelig dejligt sind og går på fold med andre, selvom han bedækker. Han er far til andre ponyer, der gør sig godt både indenfor dressur og spring. Eksempelvis er to halvsøstre på samme alder som Milkshake netop ved at tage hul på P-klasserne.

Milkshake sælges direkte fra avler som også er hendes primære rytter. Dvs. sige at jeg kender hele hendes historik. - Udover overfladiske skrammer fra et hegn engang har hun aldrig nogensinde fejlet noget/været halt. Hun har heller ingen unoder. Er vant til børn (vi har selv en datter på nu knap 4 år). Rimelig vant til trafik også, idet vores ridebane ligger ud til en temmelig befærdet vej inkl. tung trafik også, især fordi der på gården lige overfor er sandlager.

Milkshake selv er redet sent til, idet hun ikke var klar til tilridning som 3-års. Som 4-års blev hun gjort ryttervant og fik så pause igen. Hun har derefter været redet periodevis og er arbejdet en del i kapsun, hvorfor hun har lært at strække sig frem og ned og få sving i ryggen. I vinter gik hun lidt LC-klasser med en urutineret ponyrytter (til ~ 65%). Hun er således nu klar til for alvor at tage fat på stævnekarrieren med en ny rytter.

Med en velovervejet tilridning under hensyntagen til ponyens psyke og fysik får du her en pony som er glad for at “gå til ridning” og som - fordi den fra start har lært at bruge sin krop ordentligt og der ikke bare er blevet presset på - har en reel chance for at kunne holde til at blive redet på igennem mange år!

Hun udvikler sig i rasende fart p.t., tiltrods for at hun her (pga. travlhed) kun rides max. 2-3 gange i ugen. Hun går versader, kontraversader samt schenkelvigninger og indøvning af skridt-galop-skridt-overgange samt kontragalop er påbegyndt: hun kan sagtens rides skråt igennem og holde galoppen rundt på kortsiderne.

Derudover bør tilføjes at Milkshake er en supersød pony, som er flink på staldgangen – kunne aldrig finde på at gøre nogen noget med vilje – og har aldrig dårlige intentioner under ridning heller, om end hun er frisk og man skal kunne lide en pony med stor personlighed :-)

Hun kan med garvet voksenhjælp på sidelinjen godt rides af ikke-rutineret rytter (og kræver ikke mange kræfter at ride!), men det er klart at hende formåen vil være størst med en rytter, som kan noget i forvejen. Prisen afspejler at hun ikke har prøvet det store endnu og ligeledes stadig ikke er ret stærk, og den vil således stige i takt med uddannelse og evt. fortsat stævnestart…

Sælgers informationer

Navn: Signe Græsbøll
Adresse: Østergårdsvej 112
Postnr.: 8340
By: Malling
Land: Danmark
Mobil: 22800112
E-mail: thehorseumbrella@gmail.com

Opstaldningsadresse

Postnr.: 8340
By: Malling
Land: Danmark

Flere salgsheste fra samme sælger