2 sejre til Martin Neergaard i Holland

04-12-2015 22:17

Martin Dinesen Neergaard har taget turen til Lichtenvoorde i Holland, hvor han har medbragt hele seks heste. Både i går og i dag er det blevet til en sejr på Chelino 3 samt massere placeringer

Copyright Ridehesten.com
Chelino 3, her med norske Frederik B. Seim i sadlen

Martin Dinesen Neergaard med har taget Chelino, Dynamique DML og Lintendra med til de CSI1* klasser ved det internationale stævne i Lichtenvoorde i Holland hvor hestene Bayamo, Ladina og Woulon L samtidig skal gå de CSI2* klasser. 

Allerede i går begyndte stævnet godt for Martin, i det at han startede med at sikre sig sejren efter en fejlfri runde i Medium Tour i 130 cm. på Chelino 3 e. Conway/Calato Z i tiden 20.93 sekunder, hvilket var næsten to sekunder hurtigere end klassens nummer to. I samme klasse blev han placeret som nummer 19 på Lintendra e. Linton/Contendro I.

Herefter fortsatte Martin dagen ved at blive placeret som nummer tre på danskvarmblod hoppen Ladina 65 e. Ladas/Coronado efter en fejlfri tur i 140 cm. med tiden 30.95 sekunder. 

I gårsdagens sidste klasse i højden 145 cm., blev der redet to placeringer hjem som henholdsvis nummer otte på Woulon L e. Toulon/G.Ramiro Z i tiden 58.51 sekunder og som nummer 11 på Bayamo e. Balou Du Rouet/Gralshuter i tiden 60.56 sekunder, begge med fejlfrie ture.  

Martin startede dagen i dag ved at blive nummer ni på Dynamique Dml e. Cardento 21 0159892/86.5823 Emilion i 120 cm. klassens, mens at det endnu engang blev til en sejr på Chelino 3 i Big Tour. I dag i højden 130 cm og i tiden 53.81 sekunder.

I skrivende stund springer Martin Big tour klassen i 145 cm., på hesten Woulon L, hvor resultatet af klassens kan følges HER

Se resultater HER

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen