D4 HorseShow

24-06-2012 07:31

Maja Golles

Kæmpe ridestævne i Odsherred den 5. til 8. juli arrangeret i samarbejde mellem to klubber
Copyright Ridehesten.com
Stævnet D4 HorseShow arrangeres i juli som nytænkning mellem Odsherreds Rideklub og Vemmelev Rideclub. (Foto: Ridehesten.com)

D4 HorseShow arrangeres som nytænkning i mellem Odsherreds Rideklub og Vemmelev Rideclub på Odsherreds fantastiske baner: ”Nygård” i Hønsinge, Vig. I dagene fra den 5. til den 8. juli 2012 er Vemmelev rideclub og Odsherreds rideklub værter ved D4 HorseShow, hvor ryttere fra hele landet er inviteret til deltagelse. Om torsdagen rides de lette klasser (D-klasser) Fredag og lørdag rides der kvalifikation til enten Aluminium, Bronze, Sølv eller Guld-Touren i springning for både ponyer og heste, således at hvis ekvipagen gennemfører ridtet, giver det adgang til finalen søndag i den pågældende tour. I LB Bronzefinalen er der ydermere mulighed for at vinde et Wildcard til HorseHouse cuppen, som rides ved det internationale CSI** stævne i september 2012 i Riderscup. I dressur afvikles mange individuelle klasser for både ponyer og heste. Torsdag bl.a. også holdklassen Burgerhjørnet Cup, hvor holdet med 4 ekvipager frit kan sammensættes af både heste og ponyer. Der er dækkener og kæmpe is til vinderholdet. Lørdag er højdepunktet Distrikt 4-holdmesterskab for heste. Læs mere via linket.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen