Dansk succes fortsætter i Oldenburg

10-11-2012 12:38
De danske springryttere har fortsat et succesfuldt stævne i Oldenburg, hvor Clara Hallunbæk i dag har sikret dansk sejr
Copyright Ridehesten.com
Uno's Safier og Andreas Schou.

I fredag aftens 140 cm klasse med Rolex ranglistepoint var tre ryttere med i pengepræmierne, nemlig Andreas Schou, Lars Bak Andersen og Thomas Sandgaard. Andreas Schou red sin 11-årige avlshingst Uno's Safier e. Numero Uno / Amor ind på en fjerdeplads i omspringningen i den hårdt belagte klasse med 61 startende ekvipager. I formiddagens Small Tour viste Clara Hallundbæk endnu engang, hvor stærkt ridende hun er ved at vinde denne 115 cm klasse med hoppen Caprice e. Con Capitol / Lavarino, der allerede har sikret rytteren to andenpladser i Oldenburg. Clara red også sin vallak Elian ind i omspringningen, men med et par nedslag blev det til en syvendeplads. I Medium Tour opnåede Nadja Christoffersen placering på den hollandske hoppe U2U e. Onze Fons / Grandeur, og i Large Tour var det igen familien Hallundbæk, der var med i omspringningen. Det resulterede for Marianne og Sarlino e. Carlino / Indoctro i en andenplads og med sønnen Emil placeret som nummer fem på den 13-årige hannoveranerhingst Satisfaction e. Stakkato / Calypso II.

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen