Det var ikke en ulv

28-09-2017 09:25

En hingst blev i slutningen af august udsat for et muligt ulveangreb -  nu er der svar på DNA-prøver

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Natten til den 26. august blev en islandsk hest udsat for et voldsomt rovdyrangreb i en græsfold tæt på beboelse nær Vind Hede. Området er kendt som hjemsted for Danmarks første ulvekobbel og en stribe dokumenterede ulveangreb på naturplejefår. Naturstyrelsens ulvekonsulent undersøgte hingsten med henblik på at fastslå, om det var en ulv, der stod bag angrebet.

I fire uger har man ventet på svar på DNA-prøver, og tiden efter angrebet har skabt stor frygt og utryghed blandt flere af områdets ryttere, der i høj grad har kigget sig bagud, når de har redet i skovene nær Vind Hede.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Svar på DNA-prøver
Svar på dna-prøverne viser nu, at hingsten ikke er blevet angrebet af en ulv, men derimod af en hund. Der blev taget dna fra bidmærkerne på hesten tre forskellige steder. Et bid viste spor af dna fra en hund, mens de to øvrige prøver ikke viste noget.

Resultatet kommer frem samme dag, som en fåreavler i nærheden har fået at vide, at det derimod var en ulv, der har dræbt og spiste et lam i en fold på Vind Hede halvanden uge efter angrebet på hesten.

Læs også

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen