Emilie bedst i 5-års B-finale

26-08-2023 18:13

Annika Knudsen Lorentsen

Den anden og sidste B-finale er afgjort ved Pavo og Dansk Ride Forbunds championat, og her vandt den 5-årige Sares du Soleil med Emilie Katrine Høll Pedersen i sadlen

B-finalen for 5-års heste ved Pavo og Dansk Ride Forbunds championat hos Stutteri Ask er ovre, og her mødtes 18 ekvipager. 

Der skulle rides stærkt for at vinde dagens B-finalen, som blev afviklet efter metode B7. I alt red 11 ekvipager fejlfrit i begge faser, og dermed blev tiden særdeles afgørende. Den klart hurtigste var Emilie Katrine Høll Pedersen med Sares du Soleil e. I'm Special de Muze/ Triomphe De Muze, som kom i mål i tiden 28,87 sekunder, og dermed sikrede sig sejren. 

– Han har sprunget rigtig godt og jeg er rigtig glad for, at det lykkedes at vinde i dag, fortæller Emilie, som i videoen nedenfor sætter flere ord på stævnets forløb for hende og Sares du Soleil. 

Andenpladsen i B-finalen tog Josephine Bøgh med Subliem van ter Bos e. Jenson van't Meulenhof/ Emilion, som red fejlfrit i tiden 30,04 sekunder. På tredjepladsen blev det Christian Jansen med Narcisco Blue e. Zirocco Blue/ Numero Uno. De var fejlfrie i tiden 31,31 sekunder. 

På fjerdepladsen blev det Line Lehnshøj med Code Blue e. Zirocco Blue/ Cumano Z, mens Christian Svendgaard med Capitano d'Augustijn Z e. Cabrio van de Heffinck/ Winningmood van de'Arenberg tog femtepladsen og den sidste placering i klassen. 

Resultat fra klassen. 

Start- og resultatlister.

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner