Camilla Tiefensee Schrøder
Særligt føllene ventes altid med spænding ved Blue Hors Føl- og Dressurchampionatet, og mange havde taget turen til Blue Hors for at blive klogere på, hvordan de enkelte hingste præger deres afkom. Desuden var der også mulighed for at gøre en god handel i dagens anledning, da en del af føllene var til salg. Det skriver Blue Hors.
Følårgang 2019 tegner især en homogen årgang med et højt niveau. Både Poul Gravgaard og Inge Workel, der i dag skulle bedømme føllene til Blue Hors følchampionat, var enige om, at det bliver spændende at følge dem fremover.
Vinderen af hoppefinalen blev Zamfira Tek e. Blue Hors Zackarey/Blue Hors Farrell/Blue Hors Don Romantic (opdr. Hansenberg Tek Breeding), som ifølge Poul Gravgaard havde hele pakken og lidt til. Billedskøn og med et overskud og ynde i sine bevægelser stod hun selvfølgelig fløj hos hoppeføllene i dag.
Bedste hingsteføl blev Baks Fifty Fifty e. Blue Hors Fifty Cent/Blue Hors Zack/Blue Hors Don Romantic (opdr. Brian Grønkjær Bak). Hermed gjorde Blue Hors Fifty Cent sig endnu engang positivt bemærket som far til vinderføllet – sidste år var det nemlig Harrysmindes Frodo e. Blue Hors Fifty Cent, der løb med titlen.
Paul Gravengaard udtaler, at Fifty Cent har vist sig som en betydelig stempelhingst, der præger sine afkom med både overbevisende bevægelsesmønster og fremragende type.