Thomas Bach Jensen
De syv 5-årige hingste og to 6-årige hingste har alle aflagt en godkendt rideprøve og kunne derfor færdigkåres. Hingste blev enkeltvis vist i springning under egen rytter, hvorefter de blev sadlet af og vendte tilbage i KRAFT Arena M foran publikum og avlsledelsen bestående af Signe Wiese, Allan Blomgren, Bo K. Møller og talsmand Johnny Hansen.
Holdet bestod af en belgisk og en hollandsk avlet hingst samt syv danskavlede og DV-registrerede hingste. Alle danskavlede hingste blev tildelt opdrættermedalje – heraf fire i bronze og to i sølv. Bedste danskavlede hingst tildeles Elvin Rasmussens vandrepokal, og denne hæder tilfaldt det tidligere auktionsføl og vinder af efterårets 20-dages test, Jupiter DWB, hvis kvalitet overbeviste dommerne i sådan en grad, at hingsten også blev udråbt som fløjhingst, hvor også de udenlands avlede hingste er med i kampen.
Ikke nok med den disse to vindertitler, for den velspringende skimmel blev ligeledes tildelt opdrættermedalje i guld som den første siden den hidtil eneste springhingst i Dansk Varmblod med guldmedalje, Louvre S, der blev tildelt guld i 2004.
På vegne af avlsledelsen udtalte Signe Wiese: – Vi har valgt en hingst, som har gennemgået en enormt udvikling, siden vi første gang så ham, hvor han ikke fyldte meget og formatet var lidt knapt. Med tiden har hans format udviklet sig til samme høje niveau som hans fremragende springegenskaber. Allerede sidste år i Herning havde hingsten udviklet sig særdeles godt, og i efteråret vandt ham 20-dages testen med hele 890 point.
Færdigkårede 5-års og ældre hingste