Fuldbooket arrangement finder 30 pladser

24-11-2023 17:26

Britt Carlsen

Dansk Springhesteavl's næste  arrangement ”Danmark som Nordeuropas kraftcenter – internationale stævner” er næsten fuldbooket

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Tirsdag, den 28. november 2023 kl. 19.00, forsøger arrangørerne at stille skarpt på, om vi er i stand til at skabe et aktivt miljø med flere internationale stævner på dansk grund. Internationale stævner er ofte en ”forpost” til at skabe et aktivt og driftigt springhestemiljø, som sender positive energier ud i alle dele af hele industrien, der omkranser springhesten.

Da arrangementet i sidste uge blev offentliggjort, var der gjort plads til 100 deltagere. ”Det tog præcis 1 dag så var vi udbooket!” fortæller en noget overrasket Flemming Schultz, fra Dansk Springhesteavl og fortsætter: ”Springsporten i Danmark er lige nu i en fantastisk udvikling. Der blæser virkelig positive vinde. Alligevel havde vi nok ikke regnet med så stor tilslutning. Vi har omrokeret lidt på lokalet og gør plads til yderligere 30. Så er du springrytter eller -avler, stævnearrangør eller på andre måder tæt på springhesten, så er det nu du skal tilmelde dig”, slutter Flemming Schultz, og pointerer at det ikke koster noget at deltage.

Tilmelding sker HER

Arrangementet er sponseret af HH Care og ud over at sørge for faciliteter og forplejning så udlodder HH Care også enorm flotte præmier i aftenens løb, i form af 1 Lister Star hesteklipper samt diverse foder-produkter. Så den gode følelse og den positive ånd, fra Absolut Horse-arrangementet, forsøger arrangørerne virkelig at videreføre her.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Arrangementet afvikles som en workshop/paneldiskussion, hvor du som tilhører kan tage del i diskussionen og på den måde tage aktivt del i at forme fremtiden i sport og avl.

 Aftenens panel består af gæstetaler Ken Ruysen, Belgien (Director Peelbergen Equestrian, Sport Director Stephex Events, Showmaster Knokke Hippique, Brussels Master m.m.)  – stævnearrangør Anders Vestergaard Carlsen, Hjallerup Rideklub - landstræner Bo K. Møller - formand for instruktørforeningen og springrytter Kristian Skovrider - direktør Frandsbjerg Group Søren Rasmussen.

Ordstyrer er formand for Dansk Varmblod Jan Pedersen, der samtidig vil give en briefing om hvilken udvikling vi som brugere af heste, der deltager i ridestævner rundt i Verden, kan imødese med bla. dyrevelfærdstiltag fra såvel national side som EU Kommissionen.

 Arrangør er Dansk Springhesteavl – Dansk Varmblod region 4 og 5.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen