Fürsten-Look og Don Deluxe til tops

21-11-2015 11:27
Avl

Oldenburgerhingstekåringen i Vechta har i dag budt på stor dansk succes. I Hauptprämie-konkurrencen om bedste dressurbetonede unge avlshingste gik de danskejede Fürsten-Look og Don Deluxe helt til tops

Copyright Ridehesten.com
Chaccos Son.

En af de prestigefyldte udmærkelser ved den årlige hingstekåring i oldenburgerforbundet er den såkaldte Hauptprämie. Den uddeles til den dressurbetonede og den springbetonede hingst, der samlet vurderes at have gjort det bedst i avl og sport. Det vil sige, at første følårgang vægter tungt, når disse unge hingste på 4-5 år konkurrerer om titlen som Hauptprämiesiger.

Blandt de springbetonede gik hovedpræmien til Chacco Son II e. Chacco-Blue/ Lancer III med Casallco e. Casall/ Contender på andenpladsen.

Hos de dressurbetonede hingste blev vinderen Fürsten-Look e. Fürstenball/ Londonderry fra HP Horses, mens Don Deluxe e. De Niro/ Rosario fra Helgstrand Dressage fulgte op på andenpladsen foran den hollandske Governor e. Totilas/ Jazz.

Copyright Ridehesten.com
Don Deluxe og Thomas Sigtenbjerggaard.

Læs i næste nummer af magasinet Ridehesten den fulde reportage fra oldenburgerhingstekåringen.

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner