Hesselhoej sætter fokus på avlerne

29-05-2021 18:58

Annika Knudsen Lorentsen

Avl

For at sætte fokus på avlerne bag hestene i sporten, har Hesselhoej valgt at sponsorere gavekort til avlerne af hestene, som bliver nr. 1, 2 og 3 ved Pavo og Dansk Ride Forbunds championatskvalifikationer i dressur, samt til de avlere, hvis føl og hopper bliver udtaget til Dansk Varmblods Eliteskue

Copyright Ridehesten.com
Anders Hoeck og Highfive Fulgsang ved championatsfinalerne 2019. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hesselhoej, som drives af familien Hoeck, har valgt, at de gerne vil bidrage til at sætte skub i avlen af gode rideheste. Derfor har de valgt at sponsorere et gavekort på en værdi af 3.000 kroner til både nr. 1, 2 og 3 i Pavo og Dansk Ride Forbunds championatskvalifikationer i dressur, samt til alle de avlere, hvis føl og hopper, bliver udtaget til Dansk Varmblods Eliteskue. 

– Vi på Hesselhoej har altid været imponerede over, at der findes avlere, som ikke nødvendigvis selv er ryttere, men som avler heste i håb om, at sporten kan få glæde af deres heste, fortæller Anders Hoeck, og fortsætter: 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Avl af heste er faldet de sidste år, og derfor ønsker vi at sætte fokus på det store arbejde, samt hjælpe med den udgiftsbyrde, der er, når man avler heste i sporten. 

Det første kvalifikationsstævne i Pavo og Dansk Ride Forbunds championater er netop i gang i denne weekend, hvor de unge heste mødes i Billund. 

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen