Højt niveau i Solrød

28-02-2015 17:25

Weekenden står i dressurens tegn for Solrød Rideklub. Dagen i dag har budt på klasser fra LA1 til MA1, hvor der er blevet vist flot ridning og alle klasser er blevet vundet med over 70%

Allerede fra morgenstunden af var niveauet højt. Dagens første klasse, LA1 for hest blev vundet af Julie Dankau der på Fiona Af Høivang opnåede en procent på hele 75.37% og lagde derved klar afstand til klassens nummer to, Dennis Holst på Watch Me der som fik 70.00%. Nummer tre blev Stine Damkær på Everything Pilekær, som indtog placeringen med 68.81%.

Niveauet blev bestemt ikke mindre i LA5 for hest, hvor Dennis Holst denne gang avancerede til første pladsen, dog med I'mael med 72.50%. Herefter på andenpladsen fulgte Begitte Skov Larsen på Pilegårdens Flyin Amir med 70.66%, mens Emma Skjold Munkesø på Lady Anabell indtog tredjepladsen med 69.00%. Fjerde og sidste placering gik til Katja Berg der med Gamlish Chaday-Delight red til 67.50%.

Hvis man troede at dagens højeste procent var opnået, så tog man fejl. I en MB0 med 23 startende, gik Joachim Chr. Thomsen ind som nummer to i klassen, og red dagens højeste procent hjem. Med hele 76.41% kunne han hive sejren i land på Aarø's Gandhi. Sidsel M. Johansen kunne derefter indtage både anden og tredjepladsen på henholdsvis Dunhill og Romantic Venture med 72.82% og 69.87%. Herefter fulgte Annica Frederiksen på Gunnarsholm's Snowlander som nummer fire med 68.97%, Anja Maria Moa på Stenkjers Foruna på femtepladsen med 68.33% mens at Begitte Skov Larsen snuppede sjettepladsen med 68.82% på Skovkildes Levi.

Dagens sidste klasse var MA1 og her kunne Joachim Chr. Thomsen endnu engang stille sig øverst på sejrsskamlen. Med 72.91% kunne han slutte et godt stævne af på Søbakkehus Mia-Bella og henvise Camilla Hylager på Calexia Vibeholm til andenpladsen med 67.36%.

Stævnet fortsætter i morgen hvor der vil være klasser fra LA2 til Grand Prix.

Ridehestens fotograf har været tilstede i dag, så husk og se billederne i næste uge

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen