Hun har bare hele pakken (video)

29-08-2019 10:00, af Britt Carlsen

Der har været stillet store forventninger til Heiline’s Danciera’s debut i stor tur, og ved landsstævnet på Vilhelmsborg debuterede Carina Cassøe Krüth den talentfulde hoppe med sejr til godt 75% - pyh det var godt at få overstået, fortæller hun her

Copyright Ridehesten.com
Carina Cassøe Krüth og Heiline's Danciera debuterede i Grand Prix med knap 75%

Der er heste, som har så åbenlyst et talent, at man kan stille forhåbninger til dem, selv på et tidligt tidspunkt i deres karriere. Sådan en hest er hoppen Heiline’s Danciera e. Fürstenball/De Niro opdrættet af Stald Heiline og ejet af Ingrid og Poul Thøgersen. Berider Carina Cassøe Krüth fra C-K Dressage fik hoppen som 4-års – en måned før Egnethedstesten, og da var hendes føl lige vænnet fra. Siden da har Danciera og Carina dannet par og haft succes i championater for unge heste – nationalt såvel som internationalt. Som 6 og 7-års vandt hun Dansk Ride Forbunds championat, og både som 5-, 6- og 7-års blev hun nr. 4. ved UVM i Ermelo.

Carina er en del af bruttotruppen med hoppen May-Day Graftebjerg, som hun bl.a. er blevet Nordisk Mester med. Og Heiline’s Danciera har det seneste år været med til samling. Derfra er rygterne gået om Dancieras kvalitet – også i de sværeste øvelser.

– Det er en sjov hest for uanset, hvad vi har budt hende, så har hun altid kunnet det. Øvelser har aldrig været et problem for hende, fortæller Carina. Piaffe lærte hun fx på en uge.

Siden sejren i 7-års championatet har det derfor mere været et spørgsmål om at finpudse øvelser og styrke hoppen, og hun var klar til sin debut i Intermediaire II og Grand Prix ved landsstævnet på Vilhelmsborg i slutningen af august.

Copyright Ridehesten.com

Rutine i Grand Prix
Deltagelsen ved UVM har været medvirkende til at give hoppen stævne- og rejserutine. Hun stortrives til ridestævner, og slapper fint af i stalden. Den rutine og det overblik og er også medvirkende til, at debuten i stor tur gik så smertefrit.

– Hun ved godt hvad det handler om (når hun bliver redet i konkurrence, red), og hun kan godt lide at være derinde på banen. Derfor koster det hende ikke noget at gå Grand Prix, hun var slet ikke brugt, fortæller Carina. Hoppen løste opgaven med mentalt og fysisk overskud, og det til trods for, at de scorede hhv. 75,2% og 74,6% i Intermediaire II og Grand Prix i deres debut – og sejrede i begge klasser.

– Jeg havde ikke debuteret hende, hvis jeg var i tvivl om hun kunne klare presset. Vi passer godt på hende, men hun har faktisk været Grand Prix-klar længe, så vi skal også i gang, understreger Carina.

De seneste halvandet år har hun fået stor Grand Prix-rutine med May-Day Graftebjerg, og hoppen skal fortsat med til stævner, så Carina kan holde sig skarp i Grand Prix. May-Day har været helt uvurderlig i forhold til at give Carina rutine på det højeste niveau. Heiline’s Danciera er den fjerde hest, som Carina uddanner til Grand Prix, men, understreger hun, det er svært og man kan ikke få rutine nok.

Træning og træner
De seneste tre år har Carina trænet hos Andreas Helgstrand. De aftaler løbende, hvornår det passer de mødes, men ofte er det hver anden til tredje uge. Så tager Carina Danciera og en af de yngre talenter i stalden med til træning, og får på den måde også investeret noget i sin egen ridning, selvom det tager tid. I hverdagen rider Carina 11 heste, samt har lidt undervisning ved siden af. Bl.a. er det hende som står bag den succesfulde ungrytter Malene Aborg, der nu også skal i gang med at træne mod Grand Prix.

Copyright Ridehesten.com

Hun har hjernen med
Carina indrømmer, at hun var glad for at være på den anden side af debuten i Intermediaire II. Rygterne om parrets kvalitet har givet skyhøje forventninger til deres debut.

– Det har været så meget snak om, hvor god hun er, og det ved vi også, hun er. Derfor var det rart at få debuten overstået, så kunne jeg slappe lidt mere af i Grand Prix, smiler Carina.

Hun taler begejstret om hoppens villighed til at arbejde med inde på banen, hendes ærlighed, og den rutine hoppen har opnået. Ekvipagen opnåede høje score med bl.a. 8-taller i passage og changementsserier og pirouetter, og alligevel er der plads til forbedringer, og øvelser, som kan laves flottere i træningen, end det endnu kan tages med ind på banen.

– Hun kommer ikke til at rykke sig milepæle fra stævne til stævne, men lad os nu se, hvordan det ser ud om et år, vurderer Carina. – Hun har bare hele pakken og hjerne, det vinder bare over talent.

– Det var mega sjovt at få den debut, jeg har kæmpet en kamp på May-Day for at nå over 70%, og så bum, er man langt over. Grand Prix er svært, men det er anderledes med Danciera, hun har noget at byde ind med. Og det gør det lidt lettere, at jeg selv har installeret alle knapperne. Vi kender hinanden, og hun ved 100%, hvor hun har mig. Og det har også noget at sige, understreger Carina.

Fremtiden?
Danmark er kvalificeret til OL, og det er uhyre vigtigt, at vi har tre stærke ekvipager med, da det også blot er tre, der kommer i konkurrence, og hver en procent tæller. Landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein kommer til at foretage en meget nøje vurdering af alle ekvipager, som er i spil til en landsholdsplads. Og selvom Carina naturligvis drømmer om OL, så kommer hestens velbefindende først. Danciera skal ikke presses ud i noget, som hun ikke kan honorere, understreger Carina.

Planen er, at de debuterer internationalt på Flyinge om en måneds tid, og derefter tager hun stilling til, hvad der videre skal ske frem til årsskiftet.

Læs også

Følg Dancieras vej til Grand Prix-sejr (VIDEO)

29-09-2019 17:39, af Cecilia Lindahl

Berider Carina Cassøe Krüth og Heiline´s Danciera blev fulgt af et kamerahold op til deres debut og Grand Prix-sejr ved det store internationale stævne i Flyinge. Se hele videoen her

Rekordpriser ved SWB´s Elite Auktion i Flyinge

29-09-2019 10:58, af Cecilia Lindahl
Avl|

SWB´s Elite Auktion i Flyinge fredag aften blev en ren rekordbegivenhed. Gennemsnitsprisen for de solgte heste var over 130.000 SEK, hvor aftenens anden dyreste føl blev solgt til Carina Cassøe Krüth

Endnu en sejr til Carina Cassøe Krüth

25-08-2019 20:25, af Cecilia Lindahl

Endnu engang kunne Carina Cassøe Krüth indtage sejren denne weekend. Sammen med Heiline´s Danciera viste ekvipagen et flot Grand Prix-program, der blev belønnet af dommerne

Webredaktør

Har du en nyhed eller en god historie?

Kristine Ulsø Olsen

Webredaktør og nyhedsvagt

Kristine Ulsø Olsen
20 24 29 25
kuo@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Dansk rytter og hestehandler fundet død

14-12-2019 23:11, af Thomas Bach Jensen

Den 38-årige rytter, underviser og hestehandler, Iben Salling Syrik, blev i mandags fundet død ved sin bopæl. Sagen har ugen igennem været omtalt i pressen som et mystisk fund og en mistænkelig dødsårsag - nu er der åbenhed om kvindens identitet

Voldsomt styrt ved præmieoverrækkelse

12-12-2019 17:27, af Annika Knudsen Lorentsen

Christine Krogh Frausing red sig i tirsdags til en flot fjerdeplads i 120 cm klassen ved Christmas Show, men under præmieoverrækkelsen styrtede hun med sin hest, men det endte heldigvis godt

Balagur er død

11-12-2019 11:18, af Camilla Tiefensee Schrøder

En af Ruslands mest succesfulde Grand Prix-dressurheste i nyere tid, orlovtraveren Balagur, gik bort i går den 10. december i en alder af 29 år

Julehilsen fra Kronprinsfamilien

12-12-2019 11:52, af Thomas Bach Jensen

Julen nærmer sig, og i den kongelige stald bag Christiansborg Slot har Kronprinsfamilien pyntet det store juletræ

Nanett har solgt Dinaro til OL-rytter Cian O'Connor

11-12-2019 16:18, af Annika Knudsen Lorentsen

Nanett Larsen købte for mange år siden den 159 cm høje Dinaro, og sammen har parret udviklet sig fra de helt små klasser til at ride fejlfrit i 150 cm, og nu er den 11-årige vallak solgt til OL-rytter Cian O'Connor

Fra brækket bækken til 145 cm debut

11-12-2019 13:58, af Annika Knudsen Lorentsen

Claus Hundebøl er en af de ryttere der er til start ved Christmas Show, og med sig har han tre velspringende heste, heriblandt den 10-årige hoppe Landlyst Calina, som brækkede sit bækken som føl, men nu er klar til at gå sin første S-klasse på fredag

Qabil Ambak er tilbage i Danmark

12-12-2019 15:15, af Camilla Tiefensee Schrøder

Den malaysiske dressurrytter Qabil Ambak, der med sin danske træner Dennis Fisker arbejder på at kvalificere sig til OL, har fået løst sit visum-problem og er tilbage i Danmark. Men nu er han stødt ind i nye udfordringer sin jagt på OL-kvalifikationen

OL-ryttere på startlisten i Aalborg (video)

07-12-2019 18:47, af Britt Carlsen

I denne weekend afvikler Sportsrideklubben Aalborg Jysk Mesterskab i dressur. Og det med OL-ryttere og World Cup-finalister på startlisten, men det var Charlotte Heering som sikrede sejren i dagens Grand Prix

De er 100 år til sammen - hør podcast

14-12-2019 13:07, af Thomas Bach Jensen

Den tyske hesteavler og tidligere internationale springrytter, Paul Schockemöhle, og hans sorte stempelhingst, Sandro Hit, er til sammen 100 år, og der er netop udkommet en podcast med om hingsten, hvor hans ejer fortæller historien

Kellers hest klædt på til bryllup

14-12-2019 14:00, af Sandra Kristoffersen

Den tyske landsholdsrytter Kathleen Keller blev i sidste weekend gift med tyske Nikolas Kröncke, og ved bryllupet var både Kathleens tophest Sun Royal og hendes to gravhunde klædt på, så de matchede bruden