Million med to sønner til kåring

12-02-2025 09:41
Avl

Avlshingsten Gørklintgårds Million er far til to sønner udtaget til Hingstekåringen i marts, begge avlet på Gørklintgård af Jørgen Ravn

Copyright Ridehesten.com
DV-hingsten Gørklintgårds Million, her redet af Gustav Meinertz, har to sønner udtaget til Hingstekåringen. Foto: Ridehesten.com/Mie Thorup Poulsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning fra den 5. – 9. marts nærmer sig, og derfor vil nogle af de unge DV-hingste, som er udtaget til kåring, blive præsenteret i de kommende uger.

Gørklintgårds Million e. Millennium/Sunny-Boy (opdr. Jørgen Ravn) har to sønner udtaget til hingstekåringen. Han blev selv godkendt til afprøvning i Dansk Varmblod i 2021 og bestod herefter forbundets 10-dages observationstest. På den baggrund fik han avlsgodkendelse i 2021, og en stor del af hans føl blev fremstillet på landets følskuer i 2022.

I 2022 gik Gørklintgårds Million en kvalifikation til 4-års DRF championatet med 84,6 procent. Desværre blev han herefter skadet og kunne ikke gennemføre efterårets 35-dages test. På baggrund af resultaterne ved DRF championatet 2022 fik han forlænget sin avlsgodkendelse i 2023, hvor han mødte til 35-dages test og aflagde en bestået afprøvning med 792 points. Det udløste en færdigkåring i 2024 til den topmoderne og udtryksfulde søn af Millennium trukket på hoppen Gørklintgårds Leah e. Sunny-Boy, der er søster til Grand Prix-hesten Gørklintgårds Dublét.

I år kan gæsterne i Herning se frem til at nyde to sønner af Gørklintgårds Million:

Gørklintgårds Maverick og Gørklintgårds Mojo, begge avlet på Gørklintgård af Jørgen Ravn.

Copyright Ridehesten.com
Gørklintgårds Maverick. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

GØRKLINTGÅRDS MAVERICK 208333DW2232898  
Ejer: Jørgen Ravn, Gørklintvej 8 Gørklint, 6670 Holsted
Født hos: Jørgen Ravn, Gørklintvej 8 Gørklint, 6670 Holsted.
F: GØRKLINTGÅRDS MILLION DVH 1401
M: DA' ZITA 208333DW0806923 RDH 
MF: BLUE HORS ZACK DVE 943

Gørklintgårds Maverick blev Årets Dressurbetonede hingsteføl i region 5. Og som man kan se af informationerne om hoppestammen er der flere sports- og avlsheste, Elitehopper og medaljehopper i hingstens stamme.  

Copyright Ridehesten.com
Gørklintgårds Mojo. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

GØRKLINTGÅRDS MOJO 208333DW2232897  
Ejer: Jørgen Ravn, Gørklintvej 8 Gørklint, 6670 Holsted
Født hos: Jørgen Ravn, Gørklintvej 8 Gørklint, 6670 Holsted.
F: GØRKLINTGÅRDS MILLION DVH 1401
M: GØRKLINTGÅRDS FIRE 208333DW1502505 DH 
MF: APACHE DVH 1169

Elitehopper, avlsgodkendte hingste og sportsheste på Grand Prix-niveau tegner denne stamme.

/ DV Event

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner