Så bliver håret sat!

03-07-2017 15:42

Britt Carlsen

Det er ikke alene formen som skal være i top, når de bedste ryttere mødes til DM i dressur på Broholm, også håret skal sidde helt perfekt

Copyright Ridehesten.com
Før og efter hår ekstensions...Jojo AZ er klar til at stråle på Broholm.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Nu er deltagerne i DM i dressur på Broholm ved at gøre de sidste forberedelser inden mesterskabet. Støvlerne skal pudses, kjolen renses, skjorten og ridebukserne vaskes så de er skinnende hvide. Rytterens hår skal sidde perfekt, måske i en knold holdt sammen af hårnet, men også hestens hår skal sidde helt perfekt. Manen skal flettes, måske sys i rosenknobber og halen… den skal redes ud og have maksimal fylde. Og hvad gør man så, når hesten har brugt en del halehår på at vifte fluer væk på folden? Hårekstensions – det er svaret på det spørgsmål. På Horsehairs Facebookside kan man læse at sidste års bronzevinder Jojo AZ (Agnete Kirk Thinggaard) har fået halen ”puffet” op, og nu er han max klar til at stråle ved DM.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen