Så på græs

14-05-2016 12:00

Kalenderen siger forår og maj, og da måneden startede varm er græsset i eksplosiv vækst – Det er ved at være tid til, at slippe hestene på græs, men hvordan starter man bedst?   

Copyright Ridehesten.com

1. Langsom tilvending

Introducer din hest til forårsgræsset gradvist, så undgår du en pludselig ændring i dens foder, der kan føre til problemer som kolik og forfangenhed. Start med at lade hesten græsse i kortere intervaller, én til to gange om dagen – Her følger et bud på hvordan indgræsningen kan foregå:

 Dag 1-2

 Dag 3-5

 Dag 6-7

 Dag 8-9

 Dag 10-12

 Dag 12-14

 > dag 14

Start langsomt op med en 10-15 min. græsning

Øg tiden til 30-45 min

Hesten kan nu komme på græs ca. 1 time

Øge tiden til 2-3 timer dagligt

Tiden på græs kan sættes op til 6 timer

Hesten kan nu sættes op til at gå 8-10 timer på græs

Hesten burde nu være i stand til, at kunne få fuld tid på græs

 

2. Græsset

Sørg for, at have styr på at den græsblanding du har på din hestefold – er den velegnet til den type hest, du har gående? Det er derfor ikke fordelagtigt, at man har en græsblanding fuld af rajgræs, der er lavet til højtydende malkekvæg, i sin mark, hvis man har trivelige heste og ponyer gående.

3. Undgå grådighed

Hvis du fodre din hest med stråfoder inden du lukker den ud, så vil den ikke spise nær så hurtigt, som den ville på tom mave. Hvis man har en hest, der spiser meget hurtigt, kan man også bruge en græsningsmundkurv i kortere perioder.

4. Sørg for at dække hestens næringsbehov

Forårsgræs er meget rigt på næring, og har et højt vandindhold, men ikke så højt et fiberindhold. Det senere græs har derimod et højt fiberindhold, men mindre næring. Sørg derfor for vitamin- og mineraltilskud.   
 

5. Kend hestens huld

Vurdér om din hest er for tyk, for tynd eller lige tilpas i starten af foråret. Det tager i gennemsnit 9000 kalorier ekstra pr. dag for at en hest tager 0,5 kg på, så har man en undervægtig hest, kan man supplere hestens daglige græsindtag med kraftfoder. Har man en overvægtig hest, kan man øge hestens daglige motion eller rationere græsset.

6.  Samarbejd med din dyrlæge

Man bør altid konsultere sin dyrlæge eller foderkonsulent, inden man fortager drastiske ændringer i sin hests foderplan. Tidligt forår og sent efterår er altid gode tidspunkter at sikre at din hest går sund ind den nye sæson.

At være bevidst om, hvilke fordele og ulemper forårsgræsset har, er nøglen til at få en succesfuld indgræsning. 

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen