Sejr til Nanna Skodborg Merrald

10-05-2018 19:15

Denne weekend gælder det de nordiske mesterskaber i dressur i Kristiansand, hvor Danmark stiller med hold af både senior- U25- og pararyttere. I dag har U25-rytterne været på banen for første gang, hvor det blev en flot sejr til Nanna Merrald

Copyright Ridehesten.com
Nanna Merrald og Gørklintgaards Quantico
Nyheden fortsætter efter annoncen

Nanna Skodborg Merrald og den 9-årige DV-vallak Gørklintgårds Quantico e. Quaterback/Carpaccio (opdr. Jørgen Ravn) red et flot program i dagens Prix St-Georges, som af dommerne blev honoreret med hele 71.824 %. Også andenpladsen blev dansk, da berider Allan Skov på den 10-årige Midtgårdens Showhit e. Sunset Hit/ Bøgelys Camaro (opdr. Henning Bjerre Lauridsen) leverede den flotte score af 71.294 %, foran Carina Cassøe Krüth og den dobbelte UVM-finalist Heiline's Danciera e. Fürstenball/De Niro (opdr. Stutteri Heiline v. Line Jensen og Heine Bonde Mikkelsen), der sluttede på tredjepladsen med 68,971%.

Flere danske ekvipager havde taget turen til den sydnorske by Kristiansand, hvor juniorrytter Camilla Sørensen Olesen sammen med DV-hingsten Doerr's Nevil  kunne indtage en flot andenplads med 69.242 %.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hos ponyrytterne blev det en sejr til Silke Andersen og Nyholts Dundee med 69,81%, mens Camilla Juul Møller og Nørlunds Vincente snuppede tredjepladsen med 67,333%. Også ungrytterne fik dannebrog helt til tops, hvor Malene Aborg med DV-hingsten Quantico Nexen leverede et flot program, hvorefter ekvipagen kunne indtage førstepladsen med 69,804%, foran Cecilie Dybro Jensen og Nørgaards Leonora på andenpladsen med 69,657%, efterfulgt af Nana Gajhede på Zoom In Firfod på tredjepladsen med 69,069%.

Se alle resultaterne HER

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen