10 tips til springtræningen

24-06-2014 06:53

Derby-vinderen fra Hickstead 2013 Phillip Miller har videregivet sine 10 bedste tips til springtræningen til Horse and Hound, og du kan læse dem lige her

Copyright Ridehesten.com
Modelfoto.

1. Dressurarbejdet er vigtigt. Jeg bruger meget tid på skoling og arbejde med hestens regulerbarhed og balance. Mine topheste springer kun sjældent derhjemme.

2. Hesten skal acceptere schenkelhjælpen. Selv med en følsom eller ophidset hest, så skal de acceptere noget pres fra schenklen – den fungerer som støtte. Hvis du går fra ingen schenkelhjælp til for meget schenkelhjælp, når du nærmer dig afsættet, så vil hesten overreagere.

3. En stærk galoptakt er nøglen til en god runde på springbanen.

4. Galoppen skal være justerbar. Bed hesten om at gå frem ved at give plads med hånden, og saml den sammen ved at rette overkroppen mere op.

5. Hvis du taber afskub eller takt i vendinger, så prøv at gå over i en ”springgalop” og rid en 12-15 m volte, mens du holder samme tempo. Arbejd med at vende hesten med dine schenkler og sæde og ikke med tøjlerne.

6. Prøv at ride ned ad en ¾ linje gennem banen og vær sikker på, at hesten er ligeudrettet – ligeudrettethed er et nøgleelement i forhold til at ride gennem en springbane.

7. Jeg bruger ofte bomme i en V på springene, når jeg træner, da det får hesten til at løfte godt op gennem skulderen og være mere på plads fortil.

8. Hvis hesten iler, så bliv siddende ret op i sadlen indtil sidste sekund. Hvis du læner dig fremad med overkroppen, vil det opmuntre hesten til at løbe hurtigere.

9. Hvis du rider mod en kombination, så lad være med at ændre måden du rider på – tænk på hvert spring som den eneste forhindring, og rid på kombinationer, som du ville ride til en okser eller en lodret.

10. Vær konsistent med din træning. Hvis hesten løber efter en forhindring, så stop den op i parade på lige linje. Hvis hesten får lov til at trække rundt med dig hjemme, vil den også gøre det til stævner.

Kilde: Horse and hound

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen