150.000 euro for dyreste hingst

30-01-2011 11:34
Avl
Reservefløjen blev dyreste hingst på auktionen ved de Sydtyske Avlsforbunds hingstekåring i München-Riem igår

I München-Riem kom højeste hammerslagspris op på 150.000 euro for førstereservefløjhingsten kat. nr. 40 e. Dr. Doolittle/Rubin Royal fra St. Ludwig Sportpferde. Den sorte hingst på 170 cm blev overlegent dagens dyreste hingst. Andendyreste pris blev opnåede af en kåret hingst uden for præmieringen. Det var den røde kat. nr. 4 e. Swarovski/Weltmeyer, der blev solgt for 115.000 euro til Sydafrika. Andenreservefløjhingsten kat. nr. 22 e. Quaterback/Paradiesvogel gik for 100.000 euro, men fløjhingsten kat. nr. 14. e. San Amour/Cabaret gik for 95.000 euro. Den dyereste springhest med springfløjhingsten kat. nr. 75 e. Captain Fire/Golden Joy J, der gik for 70.000 euro. Gennemsnitsprisen for de kårede hingste var 49.000 euro og knap 15.000 euro for de ukårede hingste. Ingen hingste er oplyst solgt til Danmark.

Links

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen