400.000 OL og PL-billetter til salg

30-11-2023 06:16

De franske arrangører af OL og PL har meddelt, at de i dag, torsdag den 30. november klokken 10.00, sætter 400.000 billetter til salg

Copyright Ridehesten.com
En visualisering af hvordan det skal se ud i Versailles, hvor ridningen skal afholdes. Foto: Paris24

I dag klokken 10.00 vil 400.000 nye billetter bliver sat til salg i forbindelse med OL i Paris, som finder sted fra den 26 juli til den 11. august 2024. Når de nye billetter bliver sat til salg, vil alle olympiske og paralympiske sportsgrene og sessioner være tilgængelige. Salget vil foregå i realtid, så det er uden lodtrækning, men efter først til mølle-princippet og ifølge Paris2024, vil en tredjedel af billetterne koste 50 euro eller mindre.

Først til mølle-princippet gælder og det er derfor en god idé på forhånd at oprette en billetprofil HER så man er klar, når billetterne bliver sat fri. I følge Sortiraparis vil 14.000 af billetterne være til at kunne se ridning

Der er tale om et såkaldt ’tickets only-salg’, hvor man kun køber billetter til sportsbegivenheden. Det er også muligt at købe billetter i kombination med en oplevelse – såkaldte hospitality-billetter – eller billetpakker med hotel inkluderet. Dette salg foregår hos Elämys Group, der er officiel operatør af disse billetter i Skandinavien. Læs mere om det HER.

Fakta
Hele tidsplanen for ridesport ved OL og PL 2024

Military:
Den 27. juli 2024 kl. 9.30-18.30 - Dressur
Den 28. juli 2024 kl. 10.30-15.00 - Terrænspringning
Den 29. juli 2024 kl. 11.00-16.30 - Ridebanespringning

Dressur:
Den 30. juli 2024 kl. 11.00-16.30 - Grand Prix 1. halvdel
Den 31. juli 2024 kl. 10.00-15.30 - Grand Prix 2. halvdel
Den 3. august 2024 kl. 10.00-16.30 - Grand Prix Special (holdfinale)
Den 4. august 2024 kl. 10.00-14.00 - Grand Prix kür (individuel finale)

Springning:
Den 1. august 2024 kl. 11.00-14.00 - Kvalifikation holdkonkurrence
Den 2. august 2024 kl. 14.00-16.30 - Holdfinale
Den 5. august 2024 kl. 14.00-18.00 - Kvalifikation individuel konkurrence
Den 6. august 2024 kl. 10.00-12.30 - Individuel finale

Paradressur:
Den 3. september 2024 kl. 10.00-17.30
Den 4. september 2024 kl. 10.00-16.45
Den 6. september 2024 kl. 10.00-18.00
Den 7. september 2024 kl. 10.00-17.30

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen