Åbent hus hos Jennysminde

16-05-2008 08:32

Maja Golles

Det hesteorienterede fritidstilbud Jennysminde fylder et år, og der er i den anledning åben hus hos heste og børn på søndag.

Et år er gået, siden Joan Jensen kvittede sit faste job som specialklasselærer for at realisere sin drøm om et alternativt fritidstilbud ude på landet med heste og andet dyrehold som omdrejningstilbud. Jennysminde Børne- og Hestecenter, som stedet hedder, er i dag oppe på 30 drenge og piger, der kommer en eller flere gange om ugen for at ride, lege, læse lektier og i øvrigt følge livets gang på en bondegård. Men der er plads til flere, lyder det fra Joan Jensen, der blandt andet tilbyder et hold for børn med motoriske vanskeligheder. - Jeg bliver ikke rig af det, jeg laver. Til gengæld er jeg glad hver morgen, når jeg står op og træt, når jeg går i seng, siger Joan Jensen, der ikke lægger skjul på, at det har været hårdt at nå dertil, hvor centret er i dag, hvor såvel indendørsfaciliteterne er renoverede, og man har taget fat på de udendørs. Søndag kl. 13-16 er der mulighed for at kigge ud på Jennysminde på Lillemarksgyden 13 i Aalsbo. Der vil være mulighed for at høre nærmere om Jennysminde, nyde en lille forfriskning, og der vil være mulighed for at hilse på gårdens heste og andre dyr. Bestanden af husdyr er for nylig blevet udvidet med fem lam, heraf et hold firlinger, en ekstra hund og et føl. Kilde: Fyens Stiftstidende

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner