Åbent hus på Nørrelund Hingstestation

15-05-2011 19:07

Stine Gertsen

Så var tiden igen inde for årets åbent hus-arrangement på Nørrelund Hingstestation i Odense. Her kunne alle stations hingste + afkom og salgsheste opleves på tæt hold. Herimellem var blandt andre: Hector, Sir Salvador og ikke mindst Showtime.

Den nu 19-årige avlshingst, Hector, viste sit stadig unge temperament og ydre ved en trukket tur rundt i hallen. En af stations store perler er den 8-årige charmerende Showtime, som efter en længere ledbånds-skade, nu er helt på toppen igen, og blev vist frem af Lotte Straarup. Hingsten er netop kommet hjem fra holland, hvor han siden december har været under uddannelse ved Niki Bours, som er uddannet og rider hos verdensmesteren i dressur, Edward Gal og partner Hans Peter Minderhoud. Til sidst blev stationens unge skud på stammen, nemlig Sir Salvador, flot fremvist af Lotte Straarup. Den kun snart 4-årige hingst viste sine flotte gangarter og sit gode temperament frem for de mange interesserede publikummer, som var mødt op. Herefter var der mulighed for, at få sig et par hjemmelavede frikadeller med kartoffelsalat og hjemmebagt kage i det store party-telt på gårdspladsen. Hingstestationens store rideudstyrsbutik, Nørrelund Rideudstyr, bød også på en masse gode tilbud.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner