Æbler til heste – på en helt ny måde

09-06-2012 09:17

Signe Wiese

Mange hestefolk kender til tricket med at hælde æblejuice i hestenes drikkevand til stævner og lign. for at få hesten til at drikke mere - og det lille staldtip har dannet baggrunden for en helt ny række produkter, der udnytter alle æblets fordele

Hos Guldborgsund Frugt på Falster produceres fantastiske æbler og ikke mindst æbelmost – til mennesker – men nu har folkene bag virksomheden startet en nicheproduktion med produkter til heste. Idéen med at lave æbleprodukter til heste, og dermed bl.a. udnytte restprodukterne fra presningen til most, kom især fra Birgitte Wibholm Nobel, der sammen med sin mand, Ulrik Nobel, driver Klodskovgaard, der er en af de fire herregårde i virksomheden Guldborgsund Frugt. Birgitte datter, Alexandra, er aktiv springrytter på landsplan og Birgitte har tit oplevet at æblejuice bliver brugt til at få heste til at drikke eller spise mere fx til stævner, og derfra opstod idéen til at bruge restproduktionen æblemost-produktionen til at lave noget til heste. Mosten er et helt rent naturprodukt, der ikke er tilsat konserveringsmidler, sukker, aromastoffer eller lign., den består kun af æbler. Foreløbigt laves der tre æbleprodukter til heste: ”Pure Apple Energy”, der er en most der kan blandes i drikkevand eller foder eller gives i ren form, ”Pure Apple Crunch”, der består af tørret, findelt æble, så det der bliver tilbage fra produktionen af most bliver brugt og intet går til spilde, og endelig laves der også hestebolsjer ”Pure Apple Goodies”, der udelukkende består af æble og hvedeklid. Ingen af produkterne er tilsat sukker eller nogen former for tilsætningsstoffer, og bortset fra hestebolsjerne, består de udelukkende af æble. – Mosten til heste er en blanding af de forskellige typer most vi laver til mennesker, forklarer Birgitte. – Den er fantastisk at blande i vandet og foderet når man fx er til stævner, og hesten ikke vil spise eller drikke nok, og så giver den et helt naturligt energi-boost, fortæller Birgitte, der selv har haft rigtig gode erfaringer med mosten, bl.a. til Alexandras konkurrenceheste. Æblecrunchen laves af restproduktionen fra presningen af most. Crunchen består af dele fra hele æblet, altså både frugtkød, skrog og skræl, der bliver findelt og tørret. Det giver et meget fiberholdigt produkt, der stort set ikke indeholder sukker, protein eller stivelse. – Fiberindholdet i 100 g af crunchen svarer til fiberindholdet i ca. 1 kg æbler, så det er et produkt, der virkelig stabiliserer fordøjelsen, fortæller Birgitte. Crunchen kan gives sammen med hestens almindelige foder for at gøre det ekstra velsmagende, den kan bruges som snack eller som ”lokkemad” hvis hesten ikke vil spise foder med fx et pulvertilskud, eller medicin. Gives crunchen sammen med vådt foder som fx mash, vil æblesmagen og aromæn blive endnu mere udtalt. Sidste nye skud på produktstammen er hestebolsjer. Æblebolsjerne består af 75% æble og 25% hvedeklid – og intet andet.

Har du lyst til at vide mere om Pure Apple-produkterne så kan du kigge forbi Pure Apple-standen hos Schou og Skouboe til denne weekends DM-stævne, hvor der også er lejlighed til at få en smagsprøve på den lækre æblemost til mennesker - eller du kan læse mere om Pure Apple-serien i næste nummer af Magasinet Ridehesten

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen