Gennem helhed skabes en stærk elite Sikker og målrettet udvikling af ridetalenter kommer ikke af sig selv. Derfor har Dansk Ride Forbund i samarbejde med Team Danmark udviklet Aldersrelateret Trænings Koncept (ATK) til ridesporten. Bogen "Aldersrelateret træning RIDNING" skal ruste ridesportens undervisere til at tilpasse træningen til rytternes alder og udvikling, så udviklingen fra barn til succesfuld konkurrencerytter sker på de bedste betingelser. Rytternes forældre har også stor gavn af at læse bogen. En styrkelse af ridesportens elite ”Det er vores ambition, at det aldersrelaterede træningskoncept skal forplante sig hele vejen gennem dansk ridesport og sikre en forsvarlig udvikling af unge ryttere ude i klubberne. Vi vil nemlig gerne have endnu flere unge talenter, der kan udfordre den etablerede elite i kampen om pladserne på vores landshold. En styrkelse af vores landshold skal sikre, at dansk ridesport også i fremtiden kan høste medaljer de store internationale mesterskaber”, siger Dansk Ride Forbunds formand Ulf Helgstrand. Hele vejen rundt om rytteren Team Danmark har siden 2005 arbejdet med udvikling af aldersrelaterede træningskoncepter. Ud over Dansk Ride Forbund arbejder 15 andre sportsgrene i øjeblikket med de aldersrelaterede træningsprincipper. Grundidéen er, at tilpasse træningen nøje efter talenternes alder, udviklingstrin og sportsgren. I ridesporten er der fokus på både den egentlige rideundervisning, den fysiske og mentale træning samt kostvejledning. Et nøglebegreb i bogen er således det gode ridemiljø, hvor trænere og forældre skaber et miljø for de yngste ryttere, hvor der i højere grad er opmærksomhed på udvikling af færdigheder - og et mindre fokus på konkurrenceresultaterne. Og det er netop ved at have fokus hele vejen rundt om rytteren og ved at tilpasse træningen børnenes alder, at talenterne får de bedste og mest forsvarlige udviklingsmuligheder. Rytterne skal styrkes mentalt ”Personligt betragter jeg den mentale træning som en af de absolut vigtigste komponenter for alle idrætsudøvere, og jeg vil endda påstå, at den rigtige mentaltræning kan forbedre resultaterne med op mod 10 %. Derfor forventer jeg også, at Aldersrelateret Trænings Koncept vil medføre en styrkelse af de danske ryttere”, siger Ulf Helgstrand. Team Danmark regner med resultater Det er vigtigt at passe på de unge ryttere ved at give dem, deres undervisere og forældre redskaber til forsvarlig og målrettet træning - og det giver den nye bog. Forkerte træningsmetoder kombineret med et for højt ambitionsniveau er nemlig demotiverende og får de unge talenter til at fravælge ridesporten. Og de talentfulde ryttere skal blive i sporten - det er Team Danmarks håb: ”Hvis dansk ridning også de kommende år skal være med på allerhøjeste internationale niveau, så er idrætsspecifik talentudvikling et nøgleord. De unge skal trænes, coaches og guides i forhold til deres alderstrin. Det stiller store krav til både talenttrænere og forældre, for der sker utroligt meget før, under og lige efter puberteten - både sportsligt og menneskeligt. Det er derfor helt afgørende, at rytterne får de rigtige vækstbetingelser, hvis drømmen om internationale resultater skal forfølges”, siger Team Danmarks direktør Michæl Andersen. Internationale erfaringer viser, at aldersrelateret træning gavner ridesporten Træning, der er tilpasset rytternes alder og udvikling, er til stor gavn for ridesporten. Det viser erfaringerne fra blandt andet Tyskland og England, hvor fokus de sidste 10 år har været på at tilpasse træningen til rytternes alder og udviklingsniveau. Og her er konklusionerne klare: Rytternes opstilling forbedres mærkbart, de unge talenter er bedre til at håndtere og uddanne deres heste, og de bliver bedre rustet til at håndtere konkurrencepres. Komplette ryttere ”Formålet med Aldersrelateret Trænings Koncept er kort fortalt at skabe komplette ryttere. Rytterne skal fra starten rustes til at håndtere hele aspektet omkring ridningen det være sig alt lige fra at tage aktiv stilling til egen sport og træning, at kunne træne deres heste forsvarligt og målrettet, samt være i stand til at håndtere konkurrencepres”, siger Christian Struck, talentchef i Dansk Ride Forbund Kilde: Dansk Ride Forbund.
Kan små børn under seks år lære noget, og vil det kunne fremme talentudviklingen i dansk ridesport at have fokus på de helt små børn?
Vi har sat en af Danmarks dygtigste dressurdommer Susanne Baarup Christensen stævne til en samtale om dansk dressur, vigtigheden i talentudvikling, og hvorfor at vi bare elsker dressur
Nordentoft Equestrian styrker endnu engang det organisatoriske fundament. Ansættelsen af Mads Rom tilfører virksomheden kommerciel tyngde og driftsmæssig erfaring
Talentudvikling, sponsorjagt og guide til bedre PR og mediedæknings er en del af det spændende program, når Dressurens Venner i aften afholder generalforsamling på Bregnerødgård. Der er stadig muligt at deltage i arrangementet
I Sorø bor en familie som på lidt over to år er gået fra ikke at have noget med heste at gøre til at eje tre dressurponyer, tilbringe minimum tre timer i stalden hver dag, og blive en af de yngste danmarksmester i ponydressur nogensinde
Marias partner var psykisk og fysisk voldelig mod hende og tvang hende til at sælge sin elskede PRE-hest Malí, da han ville have Maria for sig selv. Men hun gav ikke op og kæmpede en lang og sej kamp for at få sit liv og sin bedste ven tilbage
Helgstrand Dressage gør nu et storstilet forsøg på at erobre det internationale marked for springheste med et nyt opkøb og samarbejde med den tyske firdobbelte OL-vinder i springning Ludger Beerbaum
Det er dybt frustrerende, hvis hesten udvikler dårlige vaner, men studier viser, at måden vi holder hesten på kan være med til at give den unoder og afvigende adfærd
I Jylland, på Sjælland og Fyn har Dansk Varmblods dommere besigtiget hingste på 37 forskellige lokationer, hvilket har resulteret i, at 62 hingste er udtaget til kåringen på Vilhelmsborg
Martin Dinesen Neergaard og Kasper H. Hansen befinder sig nord for Paris på vej mod et 4-uger langt springstævne i Vilamoura, Portugal. De har 18 heste med sig
På det danske stutteri Atterupgaard, der er internationalt anerkendte for deres avl af dressurheste af høj kvalitet, ventes der i år otte føl, og heraf to sæt tvillinger fra to skylninger af befrugtede æg fra elitehoppen Miranda
Så er der endelig nogle danske dressurryttere til start i udlandet! Blue Hors-rytteren Nanna Merrald og Atterupgaards Orthilia blev placeret som nummer tre i grand prix'en til World Cup-stævnet i Salzburg
I den kommende weekend er der World Cup dressur i Salzburg, og Carina Cassøe Krüth er på vej med Heiline’s Danciera for at jagte World Cup points til finalen i Göteborg i april
Skovlunds Kiss Me White, som både har været brugt i avl og sport, blev solgt på ridehesten.coms salgsdatabase på under 23 timer. Sælger og avler Linda Petersen modtog omkring 50 opkald samme dag, som de lagde annoncen online