Andreas Schou i top 5 i 145 cm

12-02-2022 17:43

Christine Krogh Frausing
Skribent

Et par danske springryttere er i denne uge i Portugal for at ride det internationale springstævne, og i går lykkes det OL-rytter, Andreas Schou, at komme i top 5 i en 145 cm klasse

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

En del danske springryttere er netop nu spredt ud i Europa til alle de internationale springstævner der i øjeblikket kører, og tre af dem er kørt til Villamoura i Portugal. Andreas Schou har 8 heste med sig, heriblandt OL hesten, Darc De Lux, der har gået op til 150 cm under stævnet. 

I går var det dog en anden af Andreas heste der stjal opmærksomheden, da Independent (SWB), gik to fejlfrie runder i klassen på 145 cm. Tiden lød på 39,25 sekunder, og var hurtig nok til at placere sig som nr. 5.

Vinder af klassen blev Titouan Schumacher med hesten Atome Z, der var fejlfrie i tiden 36,62 sekunder. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Flere gode placeringer

Jennifer Pedersen har i dag redet to placeringer i hus, i en 135 cm klasse. Med Finlandina e. Spartacus TN/ Quo Vados blev hun placeret som nr. 12, imens hun med Didam 2 e. Cardento 933/ Guidam blev placeret som nr. 17. 

Lærke Olesen har ligeledes redet sig til en placering i dag, da hun i en 130 cm klasse var fejlfri og fik en placering som nr. 16 med Zarina VII.

Find start- og resultatlister her

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen