Anky van Grunsven med brækket kraveben

03-06-2020 11:20

Der går efterhånden lang tid imellem aktuelt nyt fra en af de seneste årtiers mest vindende dressurryttere,  Anky van Grunsven, og det er sjældent resultatnyheder. Seneste opdatering lyder på et rideuheld, der har forårsaget et brækket kraveben

Copyright Ridehesten.com
Anky van Grunsven ved OL 2012 i London. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen.

Anky van Grunsven, der ind imellem poster en kort træningsvideo med dressurhingsten Bon Bravour, holder ellers lav profil i forhold til sit tidligere meget aktive konkurrencerytter i først dressursporten og sidenhen også westernridning.

Den 52-årige hollænder berettede i går på Instagram, at hun havde haft et uheld med en hest og havde brækket kravebenet. På hospitalet viste røntgenbilledet, at der var tale om et rent brud, der ikke kræve operation, men rytteren skal alligevel regne med at være ud af sporten i 4-6 uger.

/Dresspod.com

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen