Årets hoppeføl for anden gang

04-09-2026 21:30
Avl

Titlen årets dressurbetonede hoppeføl ved Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskue præsenteret af Søbakkehus gik til et føl fra Morten Kappel Petersen,  der for to år siden også havde vinderen, som nu møder i 2-års finalen

Nyheden fortsætter efter annoncen

15 dressurbetonede hoppeføl havde vundet vejen til eliteskuet fra de regionale følskuer, og den gennemgående høje kvalitet var ikke til at overse. I holdet havde hingstene Be Sure, Blue Hors Viva Vegas, Bonds, Dynamic Dream og V-Power to døtre med.

Føllene først blev vist løse og sidenhen på skridtring, hvor dommerne udvalgte fem finalister, og de resterende føl fik en beskrivelse med på vejen af Vicky Nortvig, talsmand for avlsledelsen i dressur. De fem finalister var alle af fremragende type og med tre særdeles gode gangarter, og var de alle ud af særdeles stærke hoppestammer.

De fem finalister:

  • 104 EVO Viva Desperada e. Blue hors Viva Vegas/ Desperados/ Florencio I, Stutteri EVO ApS, Vejen
  • 105 CL Bisju e. Bonds/ Bretton Woods/ Donnerhall, opdrættet og ejet af Cecilie Capobianco Lyndrup, Solrød Strand
  • 106 Maya-Bell e. Bonds/ Jovian/ Blue Hors Don Romantic, opdrættet og ejet af Tina & Nicolai Jepsen, Holbæk
  • 109 Kamar’s Etcetera Noir Hit e. Erste Sahne/ De Noir/ Sandro Hit, opdrættet og ejet af Stald Kamar v/Morten Kappel Petersen, Christiansfeld
  • 115 Springborgs Spumantini BC e. V-Power/ Sezuan/ Fassbinder, opdrættet og ejet af Stutteri Springborg & CS Equstrian, Skævinge
Nyheden fortsætter efter annoncen

Titlen Årets dressurbetonede hoppeføl gik til en yderst funktionelt og meget gangstærkt føl, der samtidig fremstod veludviklet og storrammet. Det kommer fra en avler, der ikke blot har prøvet det før med samme hoppestamme. Hans avl er igen ved dette eliteskuet rigt repræsenteret på både ridebanerne og i avlsklasserne i opvisningshallen. Føllet er Morten Kappel Petersens Erste Sahne-datter Kamar’s Etcetera Noir Hit. Om hende udtalte Vicky Nortvig:

Det er et betydeligt, højtstillet og storrammet føl. Hun har en lang, skrå skulder, flot hvælving på sin hals, når hun sætter i bevægelse. Hun traver rummeligt med masser af mekanik og knæaktion. Hun har en kraftfuld galop, smidig, op-ad-bakke og kommer flot henover jorden. Et rigtigt funktionsføl, som brillerer, når hun kommer i bevægelse.

Katalog, start- og resultatlister til eliteskuet.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen