Badminton-sejr til Caroline Powell

14-05-2024 06:48

Det store internationale militarystævne, Badminton Horse Trials, løb af stablen i weekenden, og her sejrede 51-årige Caroline Powell fra New Zealand

Copyright Ridehesten.com
Caroline Powell og Greenacres Special Cavalier. Foto: Badminton Horse Trials

Den suveræne newzealandske rytter, Caroline Powell, sprang sig i weekenden til en historisk sejr ved MARS Badminton Horse Trials ved stævnets 75-års jubilæum.

Badminton Horse Trials er verdens mest krævende og prestigefyldte stævne inden for military og det har været afholdt siden 1949 ved Badminton House i Gloucestershire, England.

Caroline Powell, 51 år, red Greenacres Special Cavalier e. Cavalier Royale/Cavalier Royale støt op ad resultatlisten fra sjettepladsen efter terrænet og til sejren efter springningen, med kun fire fejlfrie runder.

– Jeg var ikke klar til det, gispede Caroline. – Jeg troede, at tredjepladsen ville være fantastisk, men at vinde - wow. Det er fantastisk, og det betyder så meget. Jeg er ikke ung længere, og bare at få en hest til denne fase er svært nok, men at vinde - jeg kan ikke tro det.

Irlands Lucy Latta fik en drømme-badmintondebut ved at blive nummer to på Leslie Cramptons RCA Patron Saint, og den tidligere beslagsmed og rugbyspiller, Alex Bragg, klatrede fra en 60. plads efter dressur for at blive tredje og bedste britiske rytter på hoppen Quindiva.

Resultaterne af dette års Badminton.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen