Baltic Cup-kval. og Nord-Vestbox Cup i Næstved

13-06-2011 20:31

Signe Wiese

Pinsen stod i springningens tegn hos Næstved Sportsrideklub, hvor der blev afviklet Næstved Horse Show - B-stævne i spring for ponyrytterne med bl.a. Nord-Vestboxcup og 2. kvalifikation til Baltic Cup

I søndagens Baltic Cup kvalifikationen for kat. III var det Josephine Bøgh på Bakkegaardens Coco Casino der løb af med sejren foran Josefine Folman Bach på Who’s Smart som nr. 2 og Josefine Quiisgaard Petersen på Ellegårdens Christian som nr. 3. For kat. II sikrede Næstved-rytteren Cristoffer Nervig Møllekær sig sejren på Colour Mix, mens Josefine Folman Bach igen kom ind på en flot 2. plads – denne gang på Sissy. På 3. pladsen kom Martin Mose Knudsen på Speedy Gonzarly. I kat. I var det Katarina Kristensen på Play Misty For Me der tog sig af førstepladsen, mens Ane Simoni på Feminin blev nr. 2 og Lejse V. Bramminge på Beauty Of Tricklebrook blev nr. 3. I Nord-Vestbox Cup MA* mandag var holdet fra Ikast Rideklub samt det ene af de to hold fra CapaCity fejlfri efter første runde – så der skulle en omspringning til for at afgøre hvem der kunne trække sig ud af kampen som vindere. Efter en utrolig spændende omspringning, hvor alle mand kæmpede det bedste de havde lært og red så stærkt som remmer og tøj kunne holde og det tilmed fejlfrit, blev det de jyske gæster der kunne kalde sig vindere af denne afdeling af Nord-Vestbox Cupen med næsten 4 sekunder ned til holdet fra CapaCity. Vinder-holdet fra Ikast Rideklub bestod af Simone Lykke Hansen / Wee Cruise, Martin Mose Knudsen / Speedy Gonzarly, Stephanie Vollquartz / Casco samt Mie Mundberg Hansen / Neon. Holdet fra CapaCity der sluttede som nr. 2 bestod Anne Kristine Rie Truelsen / Flashy Gold Finch, Benedikte Rie Truelsen / Mr. Limbo, Emma Groot / Eskehøjgaards Rumle samt Simone Bardrum / Glenloch. Mandag er der ligeledes blevet redet Baltic Cup-kvalifikation. Hos kat. III blev det Helena Skare Viller og Master Mind, der sejrede foran Philippa W. Lind/Miska og Josefine Folman Bach/Who's Smart. Hos kat. II gik sejren endnu en gang til Christoffer Nerving Møllekær/Colour Mix, Sofie Smed Thomsen og Mr. Abel blev nr. 2, mens Martin Mose Knudsen/Speedy Gonzarly tog endnu en 3. plads. Hos kat. I blev vinderen Hannah Herskind/Pajasso, mens Christoffer Nerving Møllekær fik endnu en placering - denne gang på Gracia Boy. Sebastian Olesen blev nr. 3 med Silverbella. Se alle resultater fra stævnet via linket til højre.

Links

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen