Banerne er klar til Aalborg Dressage Event

01-05-2026 15:15

Annika Knudsen Lorentsen

Senere i maj måned afholdes det traditionsrige Aalborg Dressage Event, og nu er banerne klargjort af Lars Kragh Iversen fra Ridebane.dk forud for årets stævne

Copyright Ridehesten.com
Oversigten af banerne. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det årlige, internationale dressurstævne, Aalborg Dressage Event løber af stablen i dagene den 14.-17. maj 2026. Stævnet er blevet en forårstradition for danske og internationale dressurryttere, der hvert år finder vej til Sportsrideklubben Aalborg på Finstrupgaard, for stævnet er en 10 år gammel tradition. 

Sideløbende med det internationale stævne, bliver der også afviklet B-klasser, og som noget nyt udvides stævnet i år med internationale klasser for pararyttere.

Landsstævnestævnedelen omfatter lige fra ponyklasser til og med Grand Prix, mens det internationale stævne afvikles i 1- og 3-stjernet for pony-, junior-, ung- og seniorryttere samt 2- og 3-stjernet for pararyttere i alle fem grader.

Copyright Ridehesten.com
Lars Kragh Iversen, da han sidste år stod for omlægningen af to af klubbens baner. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Forud for stævnet har rideklubben fået opdateret deres ridebaner, der er blevet klargjort, så de står helt skarpt til stævnet. Banerne er klargjort af Lars Kragh Iversen fra Ridebane.dk, som har stor erfaring med at anlægge og vedligeholde riderbaner. 

Ridebane.dk gav sidste år klubbens ridebanebunde den helt store tur, og i har de omlagt, så også den sidste bane er opdateret. Det betyder, at samtlige baner har ny fiberbund til årets stævne. 

– Den sidste undendørs bane er blevet lavet, og de to vi lavede sidste år og de indendørs baner er klargjort og rettet af, så de alle står skarpt til stævnet i udendørssæsonen, fortæller Lars Kragh Iversen.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen