Bedre ridt i dag

27-01-2018 16:18

Sussi Hjort Hollensted

Blue Hors Zack redet af Daniel Bachmann Andersen fik et bedre ridt i dag til 6. World Cup kvalifikationsrunde i Amsterdam. 

Copyright Ridehesten.com
Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Zack i 2017
Nyheden fortsætter efter annoncen

I dag gjaldt det i 6. kvalifikationsrunde til World Cup i Amsterdam, klassen, Grand Prix Freestyle, og Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Zack e. Rousseau/Jazz (opdr. B. Wilschut) åbnede klassen med et ridt til 77.225%. Et ridt som Daniel Bachmann Andersen var godt tilfreds med.
- Jeg var rigtig glad for mit ridt i dag. Jeg fik rettet de ting, der gik galt i piaffe og passage går, så i dag var han meget mere fremme foran mig og stod meget bedre fortil, så jeg kunne ride videre i piaffe og passage. Det var så dejligt at få tingene på plads, så jeg kan glæde mig til næste stævne. Det betyder meget for mig, siger han. 

Søn slog far - igen
Ligesom i går så klarede Blue Hors Zacks søn, den 9-årige DV-hingst Glock's Zonik e. Blue Hors Zack/Blue Hors Romanov (opdr. Linette Jæger) og i dag redet af hollandske Edward Gal sig bedre end sin far. Glock's Zonik fik 81.860%, hvilket resulterede i en 2. plads. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Endnu en sejr til Isabell Werth
Klassen blev vundet suverænt af Isabell Werth på Weihegold Old, e.Don Schufro/Sandro Hit med 88.840%. På trediepladsen kom Jessica  Von Bredow-werndl på Unee Bb e.Gribaldi/Dageraad med 81.195%

Finale i Paris i 2018
World Cup kvalifikationerne fordeler sig over 13 kvalifikationsrunder i 10 forskellige lande. Kun de 18 bedste ryttere fra den vesteuropæiske liga vil kvalificere sig til den endelige finale, der afholdes i Paris den 10. – 15. april 2018.

Se resultatliste her

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen