Blue Hors Hovedsponsor for landsholdet

20-06-2011 15:57
Avl
Blue Hors har sagt ja til at være hovedsponsor for Ung i Dansk Varmblod´s landshold frem til 2013. Landsholdet skal blandt andet dyste ved VM for Ungavlere mod unge repræsenterende andre avlsforbund fra hele verden

VM for ungavlere afvikles i World Breeding-regi og finder sted i Lyon, Frankrig sidst i juli måned. Holdets regerende verdensmester Christian Springborg er naturligvis klar til at forsvare sin titel fra 2009. Udover den økonomiske støtte til holdet, er det en del af aftalen, at holdet er tilstede ved Blue Hors´ følchampionat d. 25 juni, hvor de skal mønstre nogle af stutteriets mange hopper. Det giver de unge en fin mulighed for finpudse formen lige inden afrejsen til Frankrig. Ved følchampionatet på Blue Hors kan man bl.a. møde Christian, der jo allerede tidligere har repræsenteret Blue Hors ved de seneste af Dansk Varmblod`s hingstekåringer i Herning. Ung i DV´s forretningsudvalg ser frem til samarbejdet. Det lover rigtig godt for fremtiden. Vi forventer at det kan være med til at løfte det i forvejen meget dygtige hold, og gøre det økonomisk muligt at sende det bedst mulige hold af sted på optimale betingelser.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen