Blue Hors Zack ikke til mellemrunden

09-09-2010 20:10
Avlshingsten Blue Hors Zack kommer ikke til start i DRF-mellemrunden i Billund, idet en alvorlig øjenskade har gjort hingsten blind
Copyright Ridehesten.com
Blue Hors Zack og Sune Hansen (Foto: Ridehesten.com).

Grundet et hændeligt uheld i stalden, kommer Blue Hors Zack desværre ikke til start i Billund i den kommende weekend, beretter Blue Hors Dressage idag. Zack er kommet alvorligt til skade med sit højre øje. Hingsten stod bundet og da han trak sig tilbage, sprang hans grime. Uheldigvis blev grimens metalspænde slået ind i Zacks højre øje og medførte så store skader, at Zack er blevet blind på højre øje. En hurtig indsats fra Ansager Dyrehospital har dog øget chancerne for, at øjet kan bevares - og at Zack i fremtiden kan rides normalt og kan deltage i konkurrencer igen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner