Anna Pørtner
Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning afholdes i uge 10 fra den 4.-8. marts, og her skal blandt andet afholdes Dansk Hesteforsikrings Unghestechampionat i springning. Det er den nuværende landstræner i springning Bo K. Møller og tidligere landstræner Bo Kristoffersen, der har fået æren af endnu en gang at dømme hestene, når de vises frem af egen rytter.
Der er udtaget 40 heste fra egnethedstestene i oktober og november måned, og de nu 5-årige heste skal først springe to gange under egen rytter i KRAFFT Arena M, og herefter mødes de 20 bedste i en finale over to heat lørdag og søndag. Her skal hestene rides af testrytter, der i år er Konstantin Deeken Künnemann. Det er første gang, at Konstantin skal agere testrytter til unghestechampionatet i Herning, men han er ikke ukendt med jobbet, da han har været testrytter på springhingstenes materialprøve de seneste to år.
– Jeg synes, at det er store sko at fylde, men jeg glæder mig helt vildt. Det bliver en oplevelse, og jeg har meget stor respekt for opgaven og sætter meget stor pris på at blive spurgt, fortæller Konstantin Deeken Künnemann.
Ridelighed vægter højt
Bo K. Møller og Bo Kristoffersen skal se rytterne springe den samme bane, som de har sprunget til egnethedstesten. De skal ride banen to gange med en lille skridtpause mellem runderne.
– Vi vil gerne se heste i en god selvbalance. De skal springe med et godt overblik, og så vil vi naturligvis gerne se, at de springer med god kapacitet. Vi vil gerne se, at hesten viser de rigtige reflekser, selvom det ikke er helt udviklet endnu på de unge heste, forklarer Bo K. Møller.
– I den moderne springning er det vigtigt, at de viser, at de gerne vil lade sig ride. Ridelighed er vigtigt i dag, understreger Bo, men, uddyber han, der er jo ingen af delene, der kan stå alene. Hesten kan være nok så ridelig, men hvis den ikke kan springe forhindringerne, så er man lige vidt, forklarer han og fortsætter:
– Men ridelighed og kapacitet er det, som er mest vigtig for en ung hest, hvis jeg skal pege på nogle af de elementer, som indgår i det samlede indtryk af hestens kvalitet. Teknikken kan man arbejde på at forbedre gennem træningen og uddannelsen. Og så er heste på denne alder sjældent helt færdigudviklet i deres teknik.
I forhold til den ridning og fremvisning af rytterne, som dommerne gerne vil se, udtaler Bo K. Møller følgende:
– Vi vil gerne se, at hestene går for så lette hjælpere som muligt. De skal gå i en god selvbalance, og da vi kun godkender meget få bidtyper, betyder det, at rytterne er nødt til at lave et godt grundarbejde med hestene, for at de reagerer som ønsket på helt almindelig optømning. Derfor har vi gennem årene set heste, som er godt uddannede i championatet.
Man skal huske på, understreger landstræner Bo K. Møller, at vi i Danmark blandt andet er kendt for at være gode til at uddanne heste. Vi er ikke et land, hvor man blot skifter bid til en skarpere model, som i nogle andre lande. Det er meget vigtigt, at vi fastholder dette. Vi skal være gode til at uddanne hestene, fordi vi er dygtige ryttere, påpeger han.
Den velkendte bane, som er brugt gennem mange år til bedømmelse af ungheste, har vist sig at fungere rigtig godt til formålet, understreger Bo, og banen giver hestene en god start, fordi det er en velkendt bane, og hestene ikke er alene i hallen. Der er altid to heste på banen ad gangen. Han fortæller, at de som dommere oplever, at hestene løser opgaven med tillid, hvilket er vigtigt for deres videre karriere i sporten.
Den anden bedømmelse finder sted torsdag aften, hvor kravene er strammet med en forhindringshøjde på 115 cm. Det er en lidt længere bane, som dog har samme grundplan, som den velkendte fra egnethedstestene. Også her vil dommerne knytte en kommentar til bedømmelsen.
Bo K. Møller var gennemgående dommer ved egnethedstestene, og han glæder sig over udviklingen af springhestene herhjemme i Danmark:
– Vi har aldrig tidligere haft så mange som nu, der har fået over 800 point ved egnethedstestene. Hestene har virkelig udviklet sig positivt, slutter han.
