Når din hest ser lyset

03-11-2014 11:33

Britt Carlsen

Dansk Varmblod region 4 inviterer til et røntgenkursus ved dyrlæge Jon V. Nielsen

Copyright Ridehesten.com

Hvad enten men er avler eller rytter, sælger eller køber, så er der altid spænding i luften, når hesten går ind i det lukkede rum, og man ved, at om lidt falder den "benhårde" dom, der som regel indeholder et eller andet, man skal forholde sig til.  

Jon vil gennemgå billeder af ben, ryg og hals, og illustrere diverse senarier bl. a. vedrørende basal fragment (mus), OCD, forkalkning af halshvirvler, kissing spine osv.

- Hvornår kan/skal hesten opereres for mus og hvornår kan man undlade det?

- Hvad er gangbart i forbindelse med fremstilling til en hingstekåring?

- OCD - hvad er det, hvor arveligt er det og hvad betyder det for holdbarheden?

- Kissing spine, hvornår er det et problem?

 

Jon har stor viden på området, bl. a. gennem sit ophold i Newmarket, sit daglige virke som medejer af Ansager Dyrehospital, sin tid i Dansk Varmblods røntgenpanel og sin tætte forbindelse til rideverdenen  - selv tidligere militaryrytter og konen fortsat til hest i den højere dressur.

Så her er en chance for at blive klogere! - "Den der tror han ved alt, - ved bare for lidt"

Kilde: pressemeddelelse

Info

Kom, - og vær med til at gøre en god aften bedre! Alle er velkomne.

Kurset afholdes: Tirsdag d. 11. nov. 2014 kl. 19.00 på Ansager Dyrehospital.

Arrangør: Dansk Varmblod Region 4.

Pris: 100.- kr. inkl. håndmadder, kage og kaffe/te/vand.

Tilmelding nødvendig til: henning.urup@email.dk - senest d. 9. nov.
Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen