Ung i DV-kursus hos Ida Hofman-Bang

07-05-2026 06:33
Avl

Ung i Dansk Varmblod inviterer til en hyggelig og faglig dag hos Hofman-Bang Dressage, hvor eksteriørbedømmelse og mønstring af dressurhesten er på dagsordenen

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Alle er velkomne til en hyggelig dag sammen med hestefolk i alle aldre. Ung i DV har arrangeret et besøg hos Hofman-Bang Dressage, Billesbøllevej 14, 5463 Harndrup, der ligger lidt vest for Odense og tæt på motorvejen. Der er ikke noget krav om, at man er medlem af Ung i DV for at deltage.

Mødetid er lørdag d. 16. maj kl. 10.00 hos Ida Hofman-Bang, hvor deltagerne får en lille rundvisning på stedet, hvor der er opstaldet ca. 40 heste.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Vi skal prøve at bedømme nogle af hestene og lære om, hvordan dressurhesten skal se ud og hvorfor. Som underviser kommer en af Dansk Varmblods dommere og giver os undervisning, så vi bliver bedre til at lave en bedømmelse. Vi prøver også at lave bedømmelser og taler om det, fortæller Inge Madsen fra Ung i DV.

Efter frokost skal deltagerne prøve at mønstre heste på en trekantsbane. En af de dygtige Ung i DV’er kommer og giver tips og tricks, så man kan lave en god fremvisning af hesten. Tag derfor nogle gode sko på, som du kan løbe i og et par tynde ridehandsker samt ridehjelm.

Arrangementet forventes at vare til kl. 15.00. Se alt om pris og tilmelding på varmblod.dk.

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner