Championatskval. i Hvalsø

11-08-2013 19:01

Hvalsø Rideklub var i dag vært for en kvalifikation til DRF’s championat for unge dressurheste

I 4-årsklassen løb Litvinenko Sjælstofte e. Imperio/Pidroneur (opdr. Annette Olesen og Søren Rasmussen), redet af Louise Teisner, med sejren efter en score på 8,600. Andenpladsen i klassen gik til DV-vallakken Strækningens Delmondo e. De Noir/Michellino (opdr. Linda Kolby), der med Laura Lindberg Knabe i sadlen opnåede 8,480, mens tredjepladsen blev indtaget af Poker König e. Hohenstein E.H./Connery (opdr. Kaj Olesen), redet af Anne Troensegaard, med scoren 8,320.

Ida Sofie Daugaard Hulstrøm red DV-hoppen Sådan Que e. Quaterback/Royal Diamond (opdr. Mike Andersen) til sejr i 5-årsklassen med scoren 8,300, mens Simone Kühle Pedersen på DV-hesten Sarkozy e. Hofrat/Blue Hors Don Schufro (opdr. Peter Christensen) indtog andenpladsen med 8,180. Tredjepladsen gik til DV-vallakken Milano e. Blue Hors Hotline/Manstein (opdr. Jette Meyhoff og Leif Rasmussen), redet af Asge Nilsson, med scoren 7,280.

Med scoren 8,100 sikrede Michael Søgaard på DV-hesten Daytona e. Rosentanz/Midt-West Ibi-Light (opdr. Jørn Damm) sig sejren i 6-årsklassen, foran DV-hesten Don Avalon e. Blue Hors Don Schufro/Last lagano (opdr. Helle Milton Semler), som med Michala Damm-frydenberg i sadlen kom ind på andenpladsen med 7,720. Tredjepladsen gik til DV-hesten Lepas Armani e. Versace/Ragazzo (opdr. Liselotte Hvidt), redet af Patricia Hvidt, med scoren 7,600.

Se flere resultater her.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen