Ci Ci Senjor Ask til Eklunda Stutteri

26-12-2019 19:39

Camilla Tiefensee Schrøder

Avl

Den eftertragtede DV-hingst Ci Ci Senjor Ask vil i den kommende bedækningssæson blive udstationeret på det svenske Stutteri Eklunda

Copyright Ridehesten.com
Karen Møller Rohde fra Stutteri Ask på Ci Ci Senjor Ask. Foto: Ridehesten.com/Nanna Nørgaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den knap 14-årige avlshingst Ci Ci Senjor Ask e. Cassini I/Contender (opdr. Tobias Klein) ligger i øjeblikket blandt verdens bedste hingste i det svenske avlsindex, og for at imødekomme den store efterspørgsel på hingsten, har Stutteri Ask valgt at sende den en tur til stutteri Eklunda i Sverige i 2020.
– Vi er så stolte og glade over at få ham herover, udtaler Lena Zeiloth fra det svenske stutteri Eklunda til Tidningen Ridsport.

– Vi har haft et samarbejde med Stutteri Ask i mange år og har altid nogle af deres hingste. I år har der været mange, som har villet have Ci Ci Senjor Ask, fordi hans afkom gjorde det godt ved UVM. Harrie Smolders vandt også 7-årschampionatet i Falsterbo på et afkom af Ci Ci Senjor Ask, siger Lena Zeiloth.

Ridehestens liste over årets bedste springheste i DV går Ci Ci Senjor Ask igen flere steder. Den skimlede hingst er bl.a. far til to danske UVM-deltagere, herunder championatsvinderen Cyrano Ask. Også i årets egnethedstest var et Ci Ci Senjor Ask-afkom blandt de bedste.

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen