CIC3* i Pardubice

03-08-2010 14:45
Mia Hastrup og Rasmus Bagger gjorde en god indsats for Danmark i Tjekkiske Pardubice

Mia Hastrup og Rasmus Bagger kom godt fra start i dressuren ved det trestjernede militarystævne i Pardubice i Tjekkiet. Mia Hastrup red 70,9% på Odin og det rakte til en andenplads efter dressur. Rasmus Bagger red til 66,8% og en 5. plads. Mia Hastrup red på sin anden hest, 18-årige Jaslo, til 64,13%, men ekvipagen måtte udgå i terrænet efter et styrt. Terrændelen var teknisk svær og gav de fleste ryttere problemer. Således red kun tre ryttere uden stop og ingen indenfor den fastsatte tidsgrænse. Efter springbanen blev det endelige resultat, at Mia Hastrup blev placeret som nr. 4 på 11-årige Odin i CIC3* og Rasmus Bagger sluttede på en flot 7. plads på Boogie Man i deres debut i trestjernet. Tippet nyhed.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen