Copenhagen Danish Warmblood Sales

20-06-2018 13:59
Avl

Dansk Varmblods region 1 arrangerer fremvisning af føl og rideheste til salg i forbindelse med følskue og hoppekåring i august måned

Copyright Ridehesten.com
Stemning fra sidste års følskue i region 1: Cornets Cormint med sin opdrætter Henrik Hansen.

Når Dansk Varmblods region 1 afholder følskue og hoppekåring lørdag den 11. august 2018 på Vallensbæk Ridecenter, vil der i tidsrummet kl. 18-22 være fremvisning af føl og rideheste til salg. Arrangementet starter med spisning, hvorefter der vil være fremvisning af føl og rideheste i ridehallen, inden salgsstalden åbnes.

Dansk Varmblod stiller rammer til rådighed og hjælper gerne med kontaktformidling, men tager ikke andel i handler. Al handel foregår mellem sælger og køber, og der vil være en dyrlæge til stede, som man kan kontakte. Følg arrangementet på Facebook Copenhagen Danish Warmblood Sales.

Læs også

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen