Cosmo sikret hos Rothenberger

07-01-2017 07:05

Det er nu lykkedes familien Rothenberger at finde en sponsor, som har købt andel i Sönke Rothenberger's olympiske guldmedalje hest Cosmo. Det betyder at hesten nu kan forblive hos Sönke, som med Cosmo udgør en kommende topekvipage 

Copyright Ridehesten.com
Sönke Rothenberger og Cosmo ved OL i Rio hvor de vandt guld for hold

Det står nu klart at Tyskland og i særdeleshed Sönke Rothenberger får lov til at beholde den meget talentfulde hest Cosmo. Det beretter Eurodressage, som kan fortælle at Ralph Westhoff har købt det halve af ejerskabet. 

Den 10-årige hollandske varmblod Cosmo e. Van Gogh/Landjonker blev som unghest opdaget af Sönke's far Sven Rothenberger, som derved købte hesten som ung. Cosmo som ellers er af springafstamning, fik Sönke til at skifte boldgade til dressurrytter i stedet for springrytter. 

Det var et godt valg, som resulterede i at den 22-årige Rothenberger og Cosmo vandt guld ved Europamesterskaberne for ungryttere i 2014, hvor de efterfølgende tog springet til Grand Prix niveau. Det medførte at Cosmo i 2015 vandt Otte Lörke prisen for at være den mest talentfulde "upcoming" Grand Prix hest i Tyskland. I 2016 blev ekvipagen udtaget til at repræsentere det tyske hold ved OL i Rio, hvor de var med til at vinde hold guld.   

For at kunne sikre hesten til både Sönke og Tyskland, har Sven Rothenberger søgt efter en sponsor. Det fandt han i businessmanden Ralph Westhoff, som har købt 50% af ejerskabet af Cosmo og derved været med til at sikre fremtiden for Sönke, som regnes for at være et af de største talenter i verden.  

Det er dog ikke den eneste hest som Westhoff har hjulpet Rothenberger med. I november 2016 købte han nemlig den 7-årige Sankt Anton e. San Amour/Ruhmann til Sanneke Rothenberger, som er storesøster til Sönke og ejer nu også en del af Cosmo.

Eurodressage beretter også at det i følge rygter siges at det halve ejerskab af Cosmo er på seks millioner euro, omregnet til over 44 millioner i danske kroner. 

 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen